Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Banerne kan bruges af alle: Nu kan du spille fodbold på et tag på Vesterbro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Når der skal gøres plads til nye idrætsfaciliteter i tætbefolkede bydele, må man tænke i helt nye baner.

Og så havner man nogle gange på taget.

Sådan er det gået på Vesterbro, hvor tre nye kunstgræsbaner indvies om få dage.

På toppen af DGI Byens parkeringshus har man etableret tre helt nye 3v3-kunstgræsbaner.

Det oplyser Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning i en pressemeddelelse.

Banerne er en del af Brobold, der sammenslutningen af tre foreninger, som har til formål at bringe foreningslivet tættere på københavnerne.

Indvies om lidt

Kunstgræsbanerne indvies officielt 24. maj, og herefter vil de blive brugt af de lokale foreninger i bydelen.

Når der ikke er Brobold- eller foreningsaktiviteter på banerne, kan de bookes via DGI Byens hjemmeside, og det betyder altså, at du og vennerne også kan spille bold på taget, selv om I ikke er med i en lokal forening.

”Det er ikke altid nok at tænke ud af boksen, nogle gange må vi i København også tænke oven på taget, når vi skal finde plads til nye fritidsfaciliteter i byen. Det gælder specielt på Vesterbro, hvor pladsen i forvejen er trang,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) og tilføjer:

“Derfor er det godt, at der nu kommer en ny mulighed for både at bevæge sig og være en del af et aktivt foreningsliv på toppen af p-huset. Brobold bygger bro til aktive fællesskaber, som flere på Vesterbro nu kan være en del af.”

De tre baner er hver 200 m2 (20 x 10 meter), og de er udstyret med bander på langsiderne og adskilt af net i enderne, så man ikke kommer til at skyde bolden ind på nabobanen eller ned på gaden.

Indvielsen af de nye kunstgræsbaner på toppen af DGI Byens parkeringshus finder sted onsdag 24. maj klokken 15.

Del artikel

Andre læser også