Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt fra tv: Nu kommer Coca-Colas julelastbil til København

Af Freja Dumont
Foto: PR
Foto: PR

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil triller igen ud i hele landet – denne gang er Coca-Cola og Røde Kors gået sammen om at give julehjælp til udsatte børnefamilier, der er ramt på økonomien, så de også kan holde en god jul.

I år gæster den 27 byer heriblandt København, hvor den kommer forbi flere steder i løbet af november og december.

På alle årets stop kan juleglade danskere traditionen tro få taget et foto foran den ikoniske julelastbil, hviske julegaveønsker til julemanden foran hans hus og naturligvis nyde en iskold Coca-Cola eller Coca-Cola Zero.

Derudover kan du købe den eftertragtede miniature julelastbil, julekugler til træet og som noget helt nyt et trendy indkøbsnet, der hylder medmenneskelighed med teksten ’It’s Cool to Care’.

Coca-Cola har sat en symbolsk pris på 30 kroner for hver af de tre gaveartikler. Pengene går ubeskåret til Røde Kors’ julehjælp.

Som et ekstra tiltag i år støtter Coca-Cola desuden Røde Kors’ julehjælp med 2 kroner for hver gyldig deltagelse i konkurrencen på CokeApp’en med budskabet ’Vind og gi’ et måltid’. Forbrugerne er således med til at donere julehjælp til et andet menneske ved at deltage i konkurrencen om et måltid mad.

Det skriver Coca Cola i en pressemeddelelse.

Coca Cola støtter julehjælpen

Julen rammer hvert år med en ustoppelig magisk kraft. Den bringer os sammen i fællesskabet omkring bordet og julemåltidet.

Men for et stigende antal familier er julen også en tid med stor økonomisk bekymring, fordi pengene ikke rækker til juletræ, julemiddag og gaver til børnene. 

Sidste år modtog 15.000 familier i Danmark Røde Kors’ julehjælp, og i år er de stigende fødevarepriser og inflationen en ekstra bekymring for mange.

Derfor er Røde Kors og Coca-Cola gået sammen om en national juleindsamling til at støtte julehjælpen 2022.

Den 17. november kører den ikoniske Coca-Cola julelastbil fra julemandens værksted i Grønland til Danmark over Øresundsbroen, klar til en stor julemission gennem det ganske land for sjette gang. 27 stop i Danmark danner rammen for indsamlingen til Røde Kors’ julehjælp.

”Julen er en svær tid for familier, der i forvejen er økonomisk trængte. For dem er højtiden forbundet med bekymringer og afsavn. Røde Kors’ julehjælp giver dem mulighed for at tage del i julens glæder og nyde de ting, vi andre ofte tager for givet.

Derfor er vi glade for, at Coca-Cola støtter op om vores julehjælp i år og er med til at give udsatte familier i Danmark en god jul,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors.

Annette Spanggaard, der er Public Affairs, kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola i Danmark stemmer i: ”Røde Kors er vores globale og danske partner, når det gælder arbejdet med diversitet og inklusion. Ingen skal føle sig udenfor; heller ikke til jul.

I 2021 samlede julelastbilen 300.000 kroner ind til julehjælpen. I lyset af inflationen håber vi at kunne øge dette beløb i år,” siger Annette Spanggaard.

Julemissionen starter med et nyt Røde Kors-stop 17. november 2022

Coca-Colajulelastbilens tur gennem landet skydes i gang med et særligt Røde Kors-stop ved nødhjælpsorganisationens hovedkontor i København som det første af de 27 stop.

Stoppet er forbeholdt personer med tilknytning til Røde Kors, og her vil der være særlige overraskelser til børn og voksne i tillæg til de oplevelser, alle besøgende vil kunne opleve på samtlige stoppesteder.

Efter stoppet hos Røde Kors 17. november forsætter den julede lastbil rundt i resten af landet, og i København kan du opleve den på følgende steder:

  • 18. november: Rema 1000 Ørestaden Syd, Asger jorns Allé 12, 2300 København S
  • 15. december: Meny Amager, Vermlandgade 45, 2300 København S
  • 18. december: Zoologisk Have København, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Røde Kors vil desuden være til stede med en julebod i stormagasinet Magasin ved Kongens Nytorv i København fra uge 46 og frem til 23. december.

Del artikel

Andre læser også