MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fuld fart på festen: Nu kommer farvestrålende familieløb til hovedstaden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt & Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, ColorFun
Foto: PR, ColorFun

Til sommer finder en farverig begivenhed vej til hovedstaden, og du kan glæde dig til både frisk luft, solskin og masser af glade farver.

De tre ting forenes i et herligt mix, når en af landets sjoveste events kommer til Hvidovre i august måned.

Det er farveløbet ColorFun, der indtager Lodsparken i Hvidovre d. 24. august, og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig.

Kan du ikke være med på denne dato, så kan du også deltage i ColorFun d. 22. juni, når løbet finder sted i Holbæk tre kvarters kørsel fra København.

Det er svært ikke at blive i godt humør, når ColorFun fyrer op for farver og musik. Foto: PR, ColorFun

Løb gennem en sky af farver

ColorFun er et 5 km langt løb, hvor man undervejs på ruten løber gennem alle regnbuens farver.

Det hele starter med opvarmning, hvor alle deltagere får gang i kroppen, og herefter begiver man sig ud på den festlige løbetur.

For hver kilometer på ruten er der farvestationer, som sender farvefyldte skyer ud over løbets deltagere, og det er næsten umuligt ikke at blive i strålende humør af at være med.

Man kan også hoppe gennem en ordentlig omgang skum, når en stor skumkanon sættes i gang i strandparken.

Og så sørger en DJ for, at der er massevis af gode toner at løbe til, og det er bestemt ikke forbudt at fyre danse-moves af undervejs.

ColorFun er for både store og små. Foto: PR, ColorFun

Alle kan være med

ColorFun er for alle fra 4 år og opefter, og du kan deltage uanset, om du er førstegangsløber eller professionel.

Alle deltagere opfordres til at tage hvidt tøj på, så de flotte farver kan ses på tøjet.

På festpladsen sørger arrangørerne for en god stemning med DJs, dansere og masser af farve.

Der vil også være barvogn, foodtrucks og sjove aktiviteter for både børn og voksne. 

En voksen billet koster 269 kr. + gebyr, og børnebilletter (under 16 år) koster 99 kroner + gebyr.

Er I en gruppe på flere end fire personer, der vil deltage i ColorFun sammen, kan I købe en vennepakke eller en gruppepakke og spare penge.

SE MERE OG KØB BILLET HER.

Hvad: ColorFun
Hvor: Lodsparken, Hvidovre og Filmtorvet, Holbæk
Hvornår: Lørdag d. 24. august 2024 i Hvidovre og lørdag d. 22. juni 2024 i Holbæk

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien