Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10 år siden sidst: Nu kommer MAMMA MIA musical igen til København

Af Michael Qureshi
MAMMA MIA!
Foto: Svenska Teatern Helsinki
MAMMA MIA! Foto: Svenska Teatern Helsinki

For ti år siden kunne musicalen MAMMA MIA! ledsaget af ABBAs velkendte hits opleves af musicalglade danskere.

190.000 danskere fik set musicalen ‘Mamma Mia!’ – inspireret af ABBAs udødelige hits – i København og Aarhus.

Læs også: Spådom: København får med Alchemist verdens vildeste restaurant

Opsætningen havde et af de største forsalg til en dansk teaterforestilling nogensinde, og når musicalen vender tilbage, er det igen produktionsselskabet PER SE, der står bag produktionen.

Musicalen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020, og herefter drager MAMMA MIA! på Danmarksturné til andre byer, som også får glæde af den danske musical, hvor Anne Linnets oversættelse af ”Mamma Mia”, ”Dancing Queen”, ”The Winner Takes it All” og i alt 22 udødelige ABBA-hits kan opleves.

En global succes

Når MAMMA MIA! vender tilbage, er det ti år siden den fik premiere i Tivoli.

Siden da har den fortsat sit globale triumftog som én af musicalhistoriens største succeser. Efter verdenspremieren i London i april 1999 har over 60 millioner mennesker forelsket sig i historien og musikken bag MAMMA MIA!

Læs også: Magisk jul: Tivoli klar med byens vildeste julepynt

Forestillingen er blevet opført i over 440 større byer i hele verden og er oversat til 16 forskellige sprog for eksempel tysk, japansk, spansk, russisk, italiensk, fransk, polsk og finsk.

Holdet bag forestillingen

MAMMA MIA! er skrevet af Catherine Johnson og instrueret af Phyllida Lloyd, med musik af Benny Andersson og Björn Ulvaeus.

Koreografien er skabt af Anthony Van Laast, scenografi af Mark Thompson, lysdesign af Howard Harrison, lyddesign af Andrew Bruce og Bobby Aitken samt musikalsk supervision, musikmateriale og musikarrangementer af Martin Koch.

Læs også: Julemarkeder i København: Dem skal du besøge i år

Som sidste gang kommer det kreative team fra London til København for at lave en originalproduktion af forestillingen – på dansk.

Hvem, der denne gang skal spille Donna, Sofie og alle de andre er ikke besluttet endnu, men vil blive fundet ved en række auditions i starten af 2019.

Vil du have Top 10 lister og vores bud på de bedste spisesteder og caféer i København og i de forskellige bydele – så tjek vores Spiseguide her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Del artikel

Andre læser også