Massevis af boder med pynt og julegaver: Nu popper stort julemarked op på Nørrebro

Omkring 100 kunstnere, designere og kunsthåndværkere indtager i denne weekend Nørrebrohallen.
Anledningen er designmarkedet Flid, der popper op i en juleudgave med masser af spændende varer.
Der er god grund til at kigge forbi, hvis du eller en, du kender, er vild med unikke designdimser, keramik, flotte illustrationer, smykker og lignende.
Alle boder på julemarkedet er håndplukket af arrangørerne, og der vil være rig mulighed for at finde unikke julegaver til såvel lillebror som bedstemor.
Bæredygtighed i fokus
Flids markeder har siden 2014 poppet op rundt omkring i København, og hver gang er der fokus på dansk og skandinavisk design samt bæredygtighed.
Udstillerne på markedet er udvalgt ud fra følgende kriterier: Originalitet, formgivning, udformning samt produktionsmetode i EU og bæredygtigt materialevalg.
Markedet er åbent 4. og 5. december kl. 11-17.
Entréprisen er 30 kroner. Børn under 12 år kommer gratis ind.
Se mere på Facebook.
Hvad: Flids Julemarked
Hvor: Nørrebrohallen, København N
Hvornår: 4.-5. december 2021, begge dage kl. 11-17.