Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Børnenes favorit er tilbage: Se Dyrene i Hakkebakkeskoven i påskeferien

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

“Når en peberkagebager bager peberbagekager…”

Vi er mange, der husker sangene og historien om “Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” fra vores barndom, og fortællingen er stadig et hit hos mange børn.

Nu kan du tage familien med i teatret og opleve både Klatremusen, Harepus, Bamsefar og alle de andre blive vækket til live.

I påskeferien er “Dyrene i Hakkebakkeskoven” tilbage i Tivoli, hvor de indtager scenen i Glassalen.

Mikkel Ræv er på spil

I forestillingen, som har repremiere 31. marts, møder vi Hakkebakkeskovens mange herlige dyr, men noget truer freden, for Mikkel Ræv er på spil.

Vi kommer således omkring flere af livets store temaer – blandt andet sammenhold og styrken i vores forskelligheder, men selv om det kan lyde meget alvorligt, er det hele krydret med humor og glad musik.

Har man læst bogen om den berømte Hakkebakkeskov og kender de originale tegninger, vil man helt sikkert kunne genkende figurerne på scenen.

”Det har været et bevidst valg at tage udgangspunkt i tegningerne fra bogen, samt at dyrke en til tider nærmest stilistisk spillestil. Ved samtidig, at lade karaktererne optræde med (dyre-)masker på, har det været håbet at kunne vække Thorbjørn Egners streg og karakterer scenisk til live i en grad, jeg ikke tidligere har set det gjort,” fortæller instruktør Pelle Koppel.

Forestillingen egnet for børn fra fem år og deres voksne, og den varer cirka to timer inklusiv pause.

Billetprisen starter på 175 kroner.

Se mere og køb billet her.

Hvad: “Dyrene i Hakkebakkeskoven”
Hvor: Glassalen i Tivoli
Hvornår: 31. marts til 8. april 2023

Del artikel

Andre læser også