Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny festival: Nu rykker musik, mad og bæredygtighed ind i stor park

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Tomorrow finder sted i Valbyparken. Foto: PR
Tomorrow finder sted i Valbyparken. Foto: PR

Selv om festivaler på stribe er blevet aflyst både i år og sidste år, kunne vi her på MigogKbh for nogle måneder siden fortælle, at København får en ny en af slagsen.

Nu er tiden kommet, hvor Tomorrow for første gang rykker ind i Valbyparken.

Festivalen finder sted 3.-4. september, og arrangørerne kalder den “handlingsorienteret”, idet den har stort fokus på bæredygtighed.

Udover musik er der mad, talks og konkret inspiration til en mere bæredygtig hverdag på programmet.

Festivalen drejer sig især om, hvordan man lægger sin livsstil om i praksis, så man bidrager til en mere bæredygtig fremtid, men folkene bag Tomorrow lover, at der ikke vil være nogen løftede pegefingre – kun inspiration, nyttig viden og oplevelser.

Store navne på plakaten

På plakaten finder man flere store musiknavne – blandt andre The Savage Rose, Scarlet Pleasure, Den Sorte Skole og Phlake.

Men der er meget mere end musikken at komme for.

En række interessante talere indtager også scenen for at give tankevækkende talks og snakke om fremtid og klima med festivalgæsterne i Valbyparken.

Både forskere, kunstnere og personer fra erhvervslivet kigger forbi, og du kan blandt andet opleve Christian Puglisi, Emma Holten, Signe Wenneberg, Claus Meyer, Jan Gintberg og Frank Hvam live på scenen.

Spis bæredygtigt

Også når det kommer til at få stillet sulten, er der tænkt på bæredygtighed.

På Tomorrow kan gæsterne smage fremtidens retter og råvarer, og der er rig mulighed for at prøve noget nyt og anderledes.

Eksempelvis tager Meyers dig med ned under overfladen, når de serverer confiteret blæksprutte i briochebrød med ristet tang.

Dagsbilletter til Tomorrow koster 524 kroner, mens en partoutbillet koster 775 kroner.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Tomorrow
Hvor: Valbyparken
Hvornår: 3.-4. september 2021

Del artikel

Andre læser også