Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skøn nyhed: Nu sejler hyggelige picnicbåde hele vinteren i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu sejler GoBoat hele vinteren. Foto: Andrew Rogala, PR
Nu sejler GoBoat hele vinteren. Foto: Andrew Rogala, PR

Om sommeren er GoBoats solcelledrevne picnicbåde et kæmpehit i København.

De små, hyggelige båder sejles flittigt rundt i havnen, mens der ombord er god stemning og nydes lækkerier.

Normalt går GoBoat i vinterhi i de kolde måneder, men sådan bliver det ikke i år, for nu forlænges sæsonen, så man kan sejle hele vinteren.

Det betyder, at du og vennerne eller familien kan leje en GoBoat og tage på sejltur fra torsdag til mandag i tidsrummet kl. 11.30 til 16.00 helt frem til vinterens sidste dag, 28. februar.

GoBoat. Foto: Andrew Rogala, PR

Nu med sædevarmere

Nu tænker du måske, at det bliver en kold fornøjelse at sejle rundt i GoBoats åbne picnicbåde i efterårs- og vintermånederne, men der er sørget for, at ingen kommer til at fryse.

GoBoat har nemlig indgået et samarbejde med den danske, nyopstartede virksomhed StaySeat om udlejning af varmesæder, så alle gæster kan få en behagelig og varm sejltur, selv i køligere vejr.

“Vores mål er at åbne vandet for alle. Ved at forlænge sæsonen og tilbyde sædevarmere åbner vi op for endnu flere, der bekymringsfrit kan sejle om vinteren uden at skulle købe en båd,” siger markedsføringschef i GoBoat, Eric Ziengs

Vil du leje en picnicbåd med sædevarmere, er det som altid Islands Brygge, du skal sætte kurs mod, da det er her, du finder bådudlejningstjenesten.

GoBoat opfordrer gæster til at medbringe egne varme drikkevarer og mad for at gøre turen ekstra hyggelig og lun, men det er også muligt at købe drikkevarer og snacks på udlejningsstedet.

Læs mere om GoBoat og book din båd her

Del artikel

Andre læser også