Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær med som smagsdommer: Hvem laver Danmarks bedste gløgg?

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, TorvehallerneKBH
Foto: PR, TorvehallerneKBH

Hvem laver Danmarks bedste gløgg?

Det skal afgøres, når Torvehallerne afholder det uofficielle Danmarksmesterskab i gløgg søndag den 16. november.

Siden pizzakongen Gorm Wisweh og grødguruen Lasse Skjønning Andersen tog initiativ til den første omgang DM i Gløgg tilbage i 2014, er konkurrencen gået hen og blevet en tradition, som hvert år tiltrækker massevis af folk.

Det er ganske gratis at være tilskuer til DM i gløgg, og man kan selvfølgelig lune sig på dejlige dråber, mens der dystes.

Som publikum kan du også være med til at uddele Folkets pris.

Foto PR, TorvehallerneKBH

Væbn dig med tålmodighed

Få varmet krop og julesind, når Torvehallerne endnu en gang inviterer til (det uofficielle) DM i gløgg.

Passionerede ‘gløggologer’ og glade amatører står bag de glohede gløgg-gryder og brygger efter alle kunstens regler.

Hver deltager brygger hver 15 liter gløgg, som de skal skænke til dommerne og folkets jury.

Resten af bryggen serveres til jer – gløgglige publikum.

På deltagernes borde står glas og gløgg klar – lige til at nyde, så længe der er gløgg i gryderne.

Væbn dig gerne med tålmodighed (der kan være mange om gløggen).

Husk, at de ikke skænker gløgg til personer under 18 år.

Foto PR, TorvehallerneKBH

Sidste års vindere

Sidste års vinder af Dommerjuryens Pris blev The Ark Collection, der bl.a. står bag restauranterne Bistro Lupa, Souls og Restaurant Ark.

Andenpladsen gik til Noorbohandelen, der har vundet flere år, mens Nordic Ethanol fik tredjepladsen. Også de har før vundet konkurrencen.

Vinderen af Folkets Pris gik til Isvilde (Carina Skjoldemose), som også vandt prisen for årets mest nyskabende gløgg.

Se mere om årets konkurrence på Facebook-begivenheden her.

Hvad: DM i gløgg
Hvor: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København K
Hvornår: Søndag den 16. november 2025 kl. 13-15.30

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.