Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu skal det fejres: Legendarisk københavner-butik holder IKKE-lukkefest

Af Michael Qureshi

I februar kom det frem, at en af Københavns mest legendariske butikker var lukningstruet.

Fantask er verdens ældste tegneseriebutik med 47 år på bagen, men den digitale verden har helt sikkert haft en voldsom påvirkning på butikkens kundebesøg og indtægter.

Derfor meldte de ud både i Ekstra Bladet og på Facebook, at de ville lukke i løbet af juni, medmindre der dukkede en løsning op på den trængte økonomi.

Holder IKKE lukke-fest

I næste uge lørdag d. 29. juni er der et arrangement i Fantask. Men i stedet for gravøl er det nu jubeløl.

For Fantask holder en IKKE lukke-fest for at takke alle dem, der har været med til at redde butikkens eksistens.

Især en mand bør få et par ekstra klap på skulderen.

Indehaveren af legetøjsbutikken Nordre Frihavnsgade Benjamin Lund Preisler Herbst startede en fundraiser kampagne, hvor man kunne donere et lille eller større beløb til bevarelse af Fantask.

På under et døgn blev der indsamlet 190.000 kr., hvor målet i første omgang hed 200.000.

I dag er beløbet på svimlende 555.250 kr. som i den grad understøtter Fantask’ videre eksistens.

Støttede selv personligt og med forretning

Benjamin støttede i øvrigt selv med 20.000 kr. både personligt og fra sin egen butik på Østerbro.

Ildsjælen med egen specialbutik mener, at Fantask har spillet en gigantisk rolle for alle “nørderne” i København og resten af landet.

“Jeg er selv ejer af Superhelten Legetøj, en butik som ikke havde været noget uden Fantask. Jeg vil nærmest gå så langt, og sige at nørdekulturen i Danmark, ikke havde været halvt så stor, hvis det ikke havde været for dem,” skriver Benjamin.

Det skriver de selv

Omkring redningen og IKKE lukke festen skriver Fantask;

“I anledning af, at vi IKKE lukker, vil vi meget gerne invitere Jer allesammen til en ikke-lukke fest.

Det er vores måde at fejre, at vi stadig er her efter d. 29/6, som ellers skulle have været sidste dag. Takket være vores dejlige kunder, der har reddet os, lukker vi nu IKKE!

Festen finder sted d. 29/6 fra kl. 11 og frem.

Der vil være øl, vand og snacks at komme efter. Ydermere vil der være dobbelt op på dragemærker hele dagen. Det vil sige, at for hver 100,- kroner du bruger, modtager du 2 drager til samlehæftet.

Vi har også flere overraskelser oppe i ærmet, så hold øje med eventet her, hvor vi løbende vil lægge flere informationer op.”

Del artikel

Andre læser også