MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Stort event: Vær med til at finde Københavns vilde dyr og planter

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Hvilke vilde dyr, planter og svampe findes egentlig i hovedstadsområdet?

Det kan du i denne uge være med til at kortlægge, når City Nature Challenge løber af stablen.

City Nature Challenge er en international ”konkurrence”, hvor byer over hele verden kortlægger så mange vilde arter som muligt over fire dage.

Sidste år blev der under City Nature Challenge fundet hele 734 forskellige arter af dyr, planter og svampe i København, og hos Statens Naturhistoriske Museum, der står for Københavns deltagelse, håber man at kunne finde endnu flere arter i år.

“Der findes vilde arter overalt. Og når først man kigger lidt efter, vil mange nok blive overraskede over hvor mange vilde arter, der har fundet sig til rette i byen. Der er nemlig masser af spændende arter af både dyr, planter og svampe, som lever og trives i den urbane jungle,” fortæller Jonas Colling Larsen, biolog og projektleder ved Statens Naturhistoriske Museum.

Alle kan være med

Alle, der har lyst, kan være med til at tælle, når City Nature Challenge foregår 28. april til 1. maj.

Man skal blot oprette sig som bruger på Arter og tage billeder af alle de vilde arter, man kan finde mellem 28. april og den 1. maj.

Herefter registrerer man sine fund, og de vil blive brugt i tællingen og på samme tid bidrage med vigtig viden om arternes udbredelse og antal.

City Nature Challenge er skabt af Natural History Museum of Los Angeles County og California Acedemy of Sciences.

Det hele begyndte oprindeligt som en venskabelig konkurrence mellem Los Angeles og San Fransisco i 2016 om, hvilken by der kunne finde flest vilde arter, men nu er byer over hele verden med.

“City Nature Challenge er både en sjov og vigtig begivenhed. Ud over de spændende naturoplevelser man kan få ved at deltage, så hjælper man også med at indsamle vigtig data, når man registrerer sine observationer. Al data bliver nemlig frit tilgængeligt til brug i fx forskning og naturforvaltning, som kan bruges til bedre beskyttelse og forståelse af de vilde arter omkring os,” fortæller Jonas Colling Larsen.

I 2022 deltog 445 byer fra 47 lande, og der blev fundet over 50.000 forskellige arter og over lavet 1,7 millioner observationer.

Læs mere på citynaturechallenge.org.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien