Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu sker det: Historisk springvand genrejses på Rådhuspladsen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Er du gået over Rådhuspladsen for nylig, har du måske bemærket afspærringen med de gule hegn.

“Her arbejder vi på at bygge et teknikrum og genrejse Dragespringvandet, som det så ud ved færdiggørelsen i 1923,” står der på et skilt på hegnet.

Det er Københavns Kommune, der står for genetableringen af det historiske springvand, og det kommer ikke til at stå skråt foran rådhuset som tidligere.

Nu genetableres Dragespringvandet på Rådhuspladsen. Foto: Flemming Frøde

I stedet får Dragespringvandet en ny placering.

Det placeres inde midt på selve Rådhuspladsen, hvor det igen kan stråle i sin fulde pragt.

Står klar til foråret

I forbindelse med udvidelsen af H.C. Andersens Boulevard i 1954 blev springvandet flyttet 25 meter ind på pladsen i forhold til sin oprindelige placering, og det ydre bassin blev flyttet til Brønshøj Torv, hvor det stod fra 1973 til 2001.

Arbejdet er nu i gang, og Dragespringvandet forventes at stå klar midt på Rådhuspladsen i maj 2023.

Springvandet er skabt af bronze og granit i et samarbejde mellem Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard.

Det kommer til at koste 11,5 mio. kr. at flytte det kendte springvand.

Del artikel

Andre læser også