Tag ungerne med: Pippi Langstrømpe indtager københavnsk teater

Det bliver med garanti et hit hos ungerne, når en af børnelitteraturens mest elskede karakterer indtager de skrå brædder.
Verdens stærkeste pige kan opleves her i københavn, og det bliver på ægte Pippi-manér med både spilopper og ballade.
Fantasifulde Pippi Langstrømpe og hendes venner Tommy og Annika samt aben Hr. Nilsson og den prikkede hest byder børn og deres voksne velkommen til Villa Villekulla fra 6. oktober til 13. november, og du skal skynde dig, hvis du vil have fingre i billetter til familien.
Forestillingen “Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste” kan opleves på Store Scene på Folketeatret i Nørregade.
Både sjov og alvor
“Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste” er egnet for børn fra seks år, og der bliver masser at grine af og god musik at rokke til, for man kan høre Georg Riedels melodier, som du måske husker fra tv-serien fra 1968.
Pippi Langstrømpe kommer dog også omkring alvorlige emner, for hun savner sine forældre.
Du kan se alle spilledatoer og -tidspunkter på folketeatret.dk, og det er også her, du køber billetter.
Hvad: Pippi Langstrømpe
Hvor: Folketeatret, Nørregade 39, København K
Hvornår: 6. oktober til 13. november 2022