Masser af gratis koncerter: Nu starter Vinterjazz Festival

Hvis du trænger til at få frisket vintersindet op med en omgang sprød bas, saxofon og trommer i skøn forening, så er der heldigvis råd for det.
Torsdag den 3. februar sparkes musikfestivalen, Vinterjazz, nemlig i gang igen, og det betyder hyggelige og flere gratis jazzkoncerter over hele byen.

Masser af københavnerkoncerter
Det er lig med tre ugers rytmiske hyggestunder fordelt på mere end 600 koncerter hos mere end 150 spillesteder på tværs af det danske land lige fra Skagen til Bornholm.
København bliver selvfølgelig ikke forbigået, og der er rig mulighed for opleve jazz i verdensklasse helt gratis eller til en fair sum penge.
I København lægger steder som Bremen Teater, Copenhagen Contemporary, Forbrændingen, DR Koncerthuset, Spillestedet Stengade og sågar Zoologisk Have lokaler til events under Vinterjazz.
Du finder den fulde oversigt over festivalens mange koncerter ved at klikke her. Du kan nemt sortere efter geografi og priser med et par få klik.
Et nationalt sammenskudsgilde
Vinterjazz kalder sig selv for ”et nationalt sammenskudsgilde”, idet spillesteder og arrangører over hele Danmark står side om side for at tilbyde en vej ind i jazzens forunderlige verden helt ude i landets afkroge.
En skarp kontrast til storebroderen Copenhagen Jazz Festival, der – som navnet antyder – holder sig indenfor hovedstadens grænser.
Trods det sympatiske geografimål, er vi dog på redaktionen ikke overraskende glade for, at Vinterjazz også kommer til at fylde København med varme vibes og toner i en råkold tid.
Hvad: Vinterjazz
Hvor: Hele landet – også København
Hvornår: Den 3.-27. februar 2022
Hvor meget: Mange koncerter er gratis, mens andre kræver billet
Hvordan: Læs mere og se hele koncertoversigten på dette link