Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Står bag internationale megahits: Nu udstiller kendt musiker i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Galleri Oxholm, PR
Foto: Galleri Oxholm, PR

Karma, karma, karma, karma, karma chameleon…

Du har helt sikkert både danset til og sunget med på Culture Clubs megahits, og så kender du formentlig også frontmanden Boy George.

Men vidste du, at det britiske 80’er-ikon også er en anerkendt billedkunstner?

Han har tidligere udstillet sine værker på Galleri Oxholm på Frederiksberg, og om lidt gør han det igen.

Billeder for millioner

Fredag 9. juni åbner udstillingen “Red, Gold & Scream” på Galleri Oxholm, og lægger du vejen forbi galleriet på Pile Allé 25 på Frederiksberg, kan du få et farvestrålende indblik i Boy Georges kunstneriske sjæl og univers.

I mange år kendte verden kun Boy George som musiker, men faktisk har han udforsket billedkunsten siden sine teenageår.

Det var dog først i 2019, han udstillede sine værker for første gang, og siden da er det gået stærkt.

Nu sælges Boy Georges billeder, som er inspireret af personlige oplevelser, for millioner.

Boy George både maler og syer sine værker, og hans kunstneriske proces er meget intuitiv, så han ved aldrig på forhånd, hvad der skal på lærredet, når han går i gang.

Udstillingen på Galleri Oxholm kan opleves fra 9. juni til 15. juli 2023.

Læs mere her.

Hvad: “Red, Gold & Scream” – udstilling af Boy George
Hvor: Pile Allé 25, Frederiksberg
Hvornår: 9. juni til 15. juli 2023

Del artikel

Andre læser også