Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny aftale styrer metroen mod endnu en bydel: Her skal ny metrolinje køre

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Metroselskabet
Foto: Metroselskabet

Københavns bydele skal bindes endnu bedre sammen, og det skal en ny metrolinje sørge for.

Sådan lyder meldingen fra Københavns Rådhus, hvor et bredt flertal netop er nået til enighed.

Partierne, der indgik forliget om Lynetteholm, vil nu undersøge, om den kommende metrolinje til Refshaleøen og Lynetteholm kan udvides, så den går fra Hovedbanegården og samtidig betjener nye områder på Islands Brygge og Amagerbrogade.

Det skriver Københavns Kommunes Økonomiforvaltning i en pressemeddelelse.

Der er tale om en linjeføring med ni stationer, og det er et udvidet alternativ til den linjeføring, som ligger i statens infrastrukturplan og rummer fire stationer.

Prisen estimeres til 13,7 mia. kroner.

Kan udvides yderligere

Den nye linje vil løbe fra Københavns Hovedbanegård via Bryggebroen og DR-byen over Amagerbrogade op til Refshaleøen og videre til Kløverparken og Lynetteholm.

Derved dele af byen, som i dag ikke er metrobetjent, altså metrostationer og bedre forbindelse til andre bydele.

”Jeg er glad for, at et bredt flertal af partierne på rådhuset bakker op om ideen om en forbindelse under Amager – og jeg glæder mig til dialogen med københavnerne til september. I dag er dele af Amager dårligt dækket – og metroen er blevet så populær, at vi har et problem med trængsel under havnen,” udtaler overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og tilføjer:

“Derfor synes vi, at den nye Metroforbindelse til Refshaleøen og Lynetteholm ikke bare skal betjene de nye byudviklingsområder med god kollektiv transport – den skal også styrke den kollektive trafik, så København bliver mere lige, mere fælles og mere grøn”.

Med tiden kan metrolinjen udvides yderligere og forbindes til blandt andet Indre Nørrebro og Rigshospitalet.

Efter sommerferien går projektet ind i idéfasehøringen, og her har københavnerne mulighed for at komme med input.

Hvilken metrolinje, der skal anlægges, skal besluttes i 2025, og den forventes at stå færdig i 2035.

Del artikel

Andre læser også