Burger, Bloody Mary og gratis refill på kaffen: Ny diner åbner i København
Drømmer du om burgere, refill på kaffen, Mimosas og morgenmad hele dagen?
Så kan du godt begynde at glæde dig.
Den 28. januar åbner der nemlig en ny moderne, amerikansk diner med et nordisk twist midt inde i København.
All-day Breakfast og Happy Meals
På Axeltorv 6 åbner der snart en ny restaurant.
Temaet bliver moderne amerikansk diner med afsæt i en fortolkning af det eklektiske køkken og energi, og på menukortet kommer der retter som fried chicken burger, pasta meatballs, ceasar salat og french toast.
Kort fortalt – masser af comfort food.
Til at skylle ned med kan du se frem til Mimosa, Bloody Mary, vin og øl.
Om søndagen kommer der til at være All-Day Breakfast Club, hvor du kan bestille fra morgenmadskortet hele dagen, mens du om mandagen kan komme ind og få et simpelt lækkert måltid til en rigtig god pris.
Udviklet i samarbejde med Michelin-kok
Menuen på Palazzo Diner er udviklet i samarbejde med Michelin-kokken, Torsten Vildgaard, så der skal nok være garanteret velsmag for alle pengene.
På sigt er planen, at der som den traditionelle diner skal være åbent fra morgen til sen aften alle ugens dage.
Der bliver plads til den tidlige morgenmad med gratis refill af kaffen, business frokost, den festlige fødselsdagsmiddag i det private selskabslokale med karaoke og late night drinks i baren – alle ugens dage.
Bag Palazzo Diner står samme hold, der driver den mexicanske kæde, Mæxico.
Læs mere og book bord på den nye restaurant lige her.
Hvad: Palazzo Diner
Hvor: Axeltorv 6, 1609 København V
Hvornår: Åbner d. 28. januar