Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjov julegaveidé: Ny bodegabibel er fuld af røverhistorier fra Københavns værtshuse

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Thomas Skou
Foto: Thomas Skou

Hvis du endnu ikke har styr på julegaverne og mangler en overraskelse til en københavner, der elsker at hænge ud blandt håndbajere og stamgæster på tobakstågede, brune værtshuse, er her et godt tip.

En ny coffee table-bog hylder byens bodegaer og er fuld af røverhistorier fra 220 af slagsen.

220 bodegaer lyder muligvis som mange, men antallet af brune værtshuse er gennem de seneste årtier faldet markant i København, og det er en af grundene til, at bogen “Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger” er blevet til.

Bogen “Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger” er fuld af fortællinger fra byens bodegaer. Foto: Thomas Skou

Forfatterne Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen har sammen med fotograf Thomas Skou brugt halvandet år på at besøge alle værtshusene, der er beskrevet i bogen, og det er der kommet en 4 kg tung bodegabibel på 656 sider ud af.

“Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger” handler om en spraglet verden, der er ved at forsvinde, om gentrificering, om at de unge har taget værtshusene til sig og om de fantastiske outsidere, man kan møde på byens mørke udskænkningssteder.

Fortællinger fra den lokale

Er du værtshus-entusiast kan du helt sikkert finde dit lokale stamsted i bogen og nikke genkendende til stribevis af stednavne og facader.

Alt lige fra Lumskebuksen og Jaguaren til Jernbanecafeen og Hong Kong er med.

Men du vil formentlig også falde over fortællinger, du aldrig har hørt før – blandt andet den om dødstrappen i Husum, der har slået syv mennesker ihjel, og den om stamgæsten, der donerede en nyre til en anden stamgæst.

Forfatterne har i halvandet år samlet fortællinger fra Københavns værtshuse. Foto: Thomas Skou

Du kan også komme med på Cafe Smil og hilse på de afdøde stamgæster, hvis gebisser hænger på væggen, og så kan du læse om Hestetyven, der blev skudt på Rosengaardens Vinstue under Anden Verdenskrig.

Bogens forord er skrevet af Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, der selv har været flittig gæst på de brune værtshuse, og blandt andre københavnerkenderen Allan Mylius Thomsen har bidraget med anekdoter, lige som et digt af sangeren Katinka er at finde på en af siderne.

“Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger” udkom 14. december og kan købes hos din lokale boghandler. Bogen koster 495 kroner.

Hvad: “Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger”
Hvor: Din lokale boghandel
Hvornår: Udkom 14. december 2021

Del artikel

Andre læser også