ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere luksusbrands: Streetwear-blog åbner den første fysiske butik i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Fredag den 13. maj åbnede streetwear-blog og platform, Highsnobiety, deres første permanente butik i Københavns Lufthavn.

Det globale multimedie-brand Highsnobiety er ledende indenfor mode, design, livsstil og kultur og er nu klar med udrulningen af butikken GATEZERO i samarbejde med Gebr. Heinemann.

På hylderne finder du luksusbrands som Acne Studios, Balenciaga, Bottega Veneta og Gucci.

Til unge og modebevidste forbrugere

Side om side med Københavns Lufthavns øvrige luksusbrands som Burberry og Gucci åbner nu en helt ny multibrand butik, der særligt er målrettet den unge luksusforbrugers behov og forventninger.

Highsnobiety debuterede med en pop-up butik under konceptet GATEZERO i november 2021 i Zürich lufthavn.

Efter succesen med Zürich-butikken gik Highsnobiety sammen med tyske Gebr. Heinemann, som er en af verdens mest erfarne virksomheder inden for travel retail og i øvrigt har et godt og længerevarende samarbejde med Københavns Lufthavn.

I det nye samarbejde har de to udviklet et nytænkende luksuskoncept under navnet GATEZERO, som i første omgang introduceres til passagererne i Københavns Lufthavn.

Og det er ikke helt tilfældigt, at København er valgt som første destination, fortæller Simon Weisskopf, Co-MD for GATEZERO og VP for Business Development hos Highsnobiety:

”Med Highsnobiety GATEZERO tror vi på at kunne tale direkte til de unge og modebevidste forbrugere, som netop København er kendt for at have.

Gennem vores digitale kanaler og innovative butik ønsker vi desuden at skabe en banebrydende detailoplevelse, som kan konkurrere med verdens førende multi-brand butikker.”

Nøje udvalgte brands

Highsnobiety, som er kendt for sin sans for ung luksusmode, har omhyggeligt udvalgt en række af sine yndlingsmærker og produkter til butikken i Københavns Lufthavn.

GATEZERO kommer således til at tilbyde et nøje udvalgt mix af internationale luksusmærker som Acne Studios, Balenciaga, Bottega Veneta, Comme des Garçons, J.W. Anderson, Gucci og Maison Margiela blandt mange andre.

Derudover kommer der også til at være en række limited Highsnobiety-produkter, som kun kan købes i den nye butik i Københavns Lufthavn.

Priserne i GATEZERO vil variere fra 200 – 8000 kr., og de næste tre globale butikker forventes at åbne i løbet af 2022.

Hvad: Highsnobiety åbner deres første permanente butik
Hvor: Københavns Lufthavn (lige ved udgangen af Tax Free)
Hvornår: Åben alle ugens dage
Hvor meget: Priserne i GATEZERO vil variere fra 200 – 8000 kr.

Del artikel