Kæmpe hype om ny chokolade: 7-Eleven blandt de første i Danmark til at lancere “Feastables”
Du husker måske den vilde hype, der var omkring Prime drikken.
Hvordan to Youtube-fænomener kunne få folk i hele verden til at stå i kø for Prime-produkterne.
I dag er der knap så mange, som står i kø for en Prime.
Men hvis der er noget som med sikkerhed smager vidunderligt, så er det en ny chokoladebar, der kommer på markedet i Danmark på fredag d. 10. maj.
I din lokale 7-Eleven i København kan du fra fredag smage en verdens mest hypede chokoladebarer.
Det er den verdenskendte Youtuber, Mr. Beasts ”Feastables”, der lanceres i en ny ”blue wave”-version i Danmark som første land i Europa.
Forærer 26 Teslaer væk
Mr. Beast er ham, der lavede et Squid Game i virkeligheden, og videoen blev set over 600 mio. gange på Youtube.
Det er også selvsamme Mr. Beast, som på Instagram lige nu har en fødselsdagskonkurrence kørende, hvor han forærer 26 forskellige Tesla’er væk…fordi han fylder 26 år.
Mr Beast-chokoladen har ganske rigtigt været på det danske marked tidligere, men det her er en helt ny Blue Wave version af chokoladebaren, ’Feastables’ i Danmark, som første land i Europa.
Det betyder, at rigtig mange københavnere nok allerede nu lokaliserer den nærmeste 7-Eleven-butik, der bliver nogle af de første til at sælge den hypede chokolade.
”Vi glæder os meget over, at vi bliver nogle af de første i Danmark, ja i hele Europa, til at tilbyde vores kunder denne nye chokoladebar fra fænomenet Mr. Beast.
Det understreger endnu en gang 7-Elevens ambitioner om at indgå spændende samarbejder omkring nyskabende produkter.
Vi forventer, at der bliver rift om chokoladebarerne fra starten, og vi glæder os til at tage imod en masse mennesker, som vil sikre sig en af de nye ’Feastables,” siger Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven.
7-Eleven oplyser, at der vil være ’giveaways’ til de første kunder i fem udvalgte butikker.
De første heldige kunder kan få fingrene i en særlig Mr. Beast-t-shirt. Det gælder tre butikker i København.
Her er 7-Eleven-butikkerne, hvor der vil være giveaways til de første heldige kunder:
Østerbrogade 74-76, København Ø
Rådhuspladsen 47, København V
Kongens Nytorv 21, København K
Medina er med i lanceringen
Da 7-Eleven har døgnåbent vil man allerede fra midnat mellem den 9. og 10. maj kunne sikre sig at være en af de første, som får fingre i den hypede chokolade.
Feastables lanceres i fire smagsvarianter: Milk Chocolate, Chocolate Crunch, Peanut Butter og Dark Chocolate.
Den danske virksomhed Wellexir med bl.a. sangerinden Medina som medejer står for distributionen af Feastables i Danmark.
Hver uge følger mere end 200 millioner seere med verden over, når Mr. Beast og hans team afvikler spændende events i højt tempo og vilde konkurrencer med livsændrende præmier – heriblandt 500.000 dollars, en privat ø i Caribien og en chokoladefabrik inspireret af universet fra Willy Wonka.
Den amerikanske Youtuber har mere end 250 millioner følgere og hans videoer er blevet set mere end 47 milliarder gange.