MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Åbner med vilde tilbud: Ny dessertbutik i Frederiksberg Centret byder på masser af søde sager

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det er kun et par uger siden, vi skrev, at Peter Beier Chokolade åbnede ny dessertbutik i Lyngby Storcenter.

I morgen gør de det igen, når de slår dørene op til et rent mekka af søde sager på plan 3 i Frederiksberg Centret.

For at fejre den nye butik bliver der budt på gratis isflødeboller til de første 200 kunder på åbningsdagen lørdag 29. juni samt flotte tilbud i hele åbningsweekenden 29.-30. juni.

Åbner med eget vaffelbageri

Uanset om du skal købe lækker håndlavet chokolade med hjem, eller om du vil smage en af Peter Beiers hjemmelavede vafler med is, så er der god grund til at lægge vejen forbi den nye butik.

De har nemlig både café og butik.

Som en af de første Peter Beier-butikker åbner den i Frederiksberg Centret med eget crêpe- og vaffelbageri, og du kan derfor glæde dig til et stort udvalg af lækre crêpes og vafler, der serveres med både is og chokolade.

Hele 32 spændende varianter is venter året rundt, og er du ikke til crêpes og vafler, kan du naturligvis også få isen i et bæger.

I caféen kan du udover chokolade, is, crêpes og vafler også nyde sandwiches, en overdådig chokoladebrunch, chokoladetapas, klassisk afternoon tea, kaffe og kolde drikkevarer som fx. juice og milkshakes.

For ej at forglemme Peter Beiers udsøgte varme chokolade, naturligvis.

Al chokolade er 100% håndlavet med bønner fra Peter Beiers egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik.

Chokoladebrunch hos Peter Beier. Foto Mathilde Mågård Hansen

Lækre åbningstilbud

Når den nye butik åbner lørdag d. 29. juni kl. 10 skal det naturligvis fejres med en ordentlig fest.

Det indebærer selvfølgelig en håndfuld sukkersøde åbningstilbud, som gælder hele weekenden.

Åbningstilbud:

20 procent rabat på alle chokolader
50 procent rabat på alle crêpes og vafler
20 procent rabat ved køb af 1 el. 2 liters isbokse

Foto PR

Du finder den nye butik på plan 3 lige overfor Bahne.

Åbningstiderne bliver alle hverdage fra kl. 10-19 og i weekenden fra kl. 10-17.

Vil du være sikker på at få en plads i caféen, så kan der bookes bord online lige her.

Læs mere om Peter Beier Chokolade i Frederiksberg Centret her.

Hvad: Peter Beier Chokolade åbner ny butik
Hvor: Frederiksberg Centret, Falkoner Alle 21, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbner lørdag d. 29. juni kl. 10

Del artikel

Andre læser også