Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny elefantunge i ZOO: Nu har den fået et navn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Frank Rønsholt, PR
Foto: Frank Rønsholt, PR

I sidste uge kom en lille ny til verden i Zoologisk Have.

Det var en elefantunge, der så dagens lys for første gang.

I elefanthuset løber hun allerede rundt mellem, under og ved siden af sin mor – både for at finde tryghed og finde mad.

Og resten af elefantflokken går ligeledes beskyttende og årvågent omkring den lille elefantunge.

Da ZOO i sidste uge delte nyheden om havens nye elefantunge, vidste man endnu ikke, om der var tale om en han eller en hun, men nu står det altså klart, at det er en hun.

“Det er en rigtig nysgerrig lille elefant, der er i god trivsel. Alt går som det skal, og vi ser masser af herlig naturlig elefantadfærd,” fortæller zoologisk direktør Mads Bertelsen.

Du kan se elefantungen i videoen herunder.

Opkaldt efter flod

Nu har den søde, lille elefantunge fået et navn.

Hun skal hedde Chin efter en flod i Thailand.

Det er dyrepasserne, som tager sig af elefanterne, der har været med til at finde det helt rigtige navn til den lille ny.

“Det giver god mening, at det er dem, der skal arbejde tættest med dyrene, der får lov at finde navnet. Dog har vi klare rammer og betingelser for, hvorfor og hvordan vi i ZOO giver dyr navne,” siger zoologisk direktør Mads Bertelsen og fortsætter:

“Tha Chin er en flod, der ligger i et smukt område i det centrale Thailand. Vi har en lang tradition i ZOO med asiatiske elefanter, og vi har en nær tilknytning til Thailand, da flere af dyrene i tidens løb er givet som gaver fra den thailandske kongefamilie.”

“Vi arbejder hver dag for, at dyrene lever under så naturlige betingelser som muligt i vores zoologiske have. Derfor er det også vigtigt, at deres navne leder hen på naturen og ikke på mennesker.”

ZOO oplyser, at mange gæster allerede har været forbi haven for at se Chin.

Del artikel

Andre læser også