MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Amerikanske giganter rammer Frederiksberg: Ny festival offentliggør endnu et hovednavn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

For nylig kunne vi her på MigogKbh fortælle, at hovedstaden får en ny, stor festival til sommer.

Navnet på festivalen er Syd For Solen, og den indtager Søndermarken i tre dage – nemlig fra 10. til 12. juni.

I sidste uge offentliggjorde Syd For Solen første hovednavn på plakaten, og her var tale om ingen ringere end Oasis-ikonet Liam Gallagher, der vil indtage scenen i den historiske have fredag 10. juni.

Nu har festivalen løftet sløret for lørdagens hovednavn, og det er endnu et stort, internationalt navn.

Flere navne på plakaten

Det er de amerikanske giganter The National, der kommer til Frederiksberg 11. juni.

The National er en af indie-rockens absolutte sværvægtere, og trods tekster om tunge hjertesorger er bandet kendt for deres særdeles festlige koncerter.

The National får følgeskab af indie-dronningerne Sharon Van Etten og Anna Calvi samt det danske komet Eee Eee.

Billetterne til Syd For Solen koster 650 kroner.

Festivalen vil have plads til op mod 15.000 gæster per dag.

Billetter kan købes fra fredag 19. november på billetlugen.dk

Hvad: Syd For Solen
Hvor: Søndermarken, Frederiksberg
Hvor: 10.-12. juni 2022