Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til sol og palmer fire gange om ugen: Nu åbner ny flyrute fra København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Rutenettet fra Københavns Lufthavn vokser, og snart åbner endnu en langdistancerute.

Til oktober kan du flyve til et knudepunktet i De Forenede Arabiske Emirater flere gange om ugen.

I en pressemeddelelse oplyser Københavns Lufthavn, at flyselskabet Etihad åbner en direkte rute med fire ugentlige afgange fra København til Abu Dhabi.

Den 1. oktober klokken 08:10 lander det første Etihad-fly i Københavns Lufthavn, og her er tale om en topmoderne Dreamliner Boeing 787-9 med 271 Economy- og 28 Business class-sæder.

Herefter vil selskabet flyve til og fra Abu Dhabi mandag, onsdag, lørdag og søndag.

Giver adgang til mange destinationer

”Den kommende rute til Abu Dhabi vil give danskerne og sydsvenskere endnu flere muligheder for at rejse langt på ferie og forretning. Det styrker CPH som international lufthavn,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Med den nye flyrute blive det ikke blot nemmere at komme fra København til Abu Dhabi, men også en række andre steder, da man fra Abu Dhabi kan rejse videre til flere destinationer.

“Vi er begejstrede for at begynde flyvninger til Danmark med vores kommende fire-ugentlige afgange til og fra København. Det vil give rejsende flere feriemuligheder og nem adgang til Abu Dhabi og Etihads globale rutenetværk. Vores nye fly vil lette fra vintersæsonen – det perfekte tidspunkt for de rejsende til at undslippe kulden og nyde Abu Dhabis smukke strande, underholdning i verdensklasse og rige kulturelle arv,” siger Antonoaldo Neves.

Etihad fra Emiratet Abu Dhabi er et af to nationale flyselskaber.

Det andet er Emirates, der siden august 2011 har fløjet fra Københavns Lufthavn til selskabets knudepunkt i Dubai.

Den nye afgang fra København til Abu Dhabi bliver klokken 10:10.

Del artikel

Andre læser også