Ny gratis sjov i Cinemateket: Læg stemmer til stumfilm
Nogle gange slår vi lyden fra fjernsynet herhjemme i det lille hjem. Og så lægger far her ellers stemme til de forskellige personer.
Det er – for to børn – så sjovt, at de nogle gange må tonse ud på toilettet for ikke at tisse i bukserne.
For det ér sjovt at lægge stemmer til film.
Læs også: Skrål som Sandy og Danny: Københavnsk biograf inviterer til Grease-sing-along
Bliv filmstjerne helt gratis
Det kan man helt selv opleve på Cinemateket, som netop har tilføjet et helt nyt studie til deres FILM-X studier.
Nemlig det nye Studie 7.
“I Studie 7 kan man lægge stemmer, lydeffekter og musik på et væld af danske stumfilmklip.
Kun fantasien sætter grænser, og man kan være kreativ og skabe nogle virkelig sjove situationer, scener og små stumfilm – som pludselig ikke er så stumme endda.
Man kan få filmen, man har lavet, med hjem bagefter,” forklarer Johannes Nidam fra Cinemateket.
Studie 7 er henvendt både til børn, familier, institutioner og voksne der vil prøve noget nyt. Det kunne være en polterabend, teambuilding eller fødselsdagsfest der foregik i filmens tegn.
Og så er det ganske gratis – og kan evt. kombineres med aktiviteter i de andre studier.
Læs også: Ugens tip: Luksuriøs slikbutik laver episk varm chokolade med choko-flødeskum
Masser af andre filmmuligheder
I FILM-X-studierne kan grupper á 3 til 28 personer samarbejde om at lave en film fra idé til optagelse og klipning.
Her er studier med green-screen, kulisser, biler til vilde biljagter og animationsstudier til stop-motion. Fra en biljagt, til en flyvetur eller et cruise op ad Strandvejen.
Man kan selvfølgelig få den færdige film med hjem bagefter.
Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København
Læs også: De 10 bedste prisvenlige restauranter i København
Hvad: Studie 7
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55
Hvornår: Hele Cinematekets åbningstid
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere lige her
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram