MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Erfarne restauratører bag: Åbner ny italiensk restaurant i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Er du glad for en klassisk Vitello Tonnato, fyldte ravioli og kraftige italienske vine – så har du hermed fået en ny go-to.

Accanto har nemlig åbnet dørene til deres nye, store italiensk restaurant på Kulturvet, og her er altså rutinerede folk bag.

Foto PR

En lille bid af Italien

Bag Accanto finder du de erfarne folk, som også driver La Rocca i Vendersgade, Tramonto Rooftop i Carlsberg Byen og Pintxos Tapas i Nansensgade.

Accanto bliver ligesom deres andre restauranter med klare referencer til det sydeuropæiske – og i dette tilfælde, Italien.

Nyd solen på den store skønne terrasse midt på det solrige Kultorv, mens du sluprer iskolde Aperol Spritz og lækker pasta.

Her bliver nemlig hele 100 pladser ude i solen men også 100 pladser indenfor, hvor restauranten er i to etager.

Køkkenet bliver klassisk, italiensk og med en tydelig kærlighed til de velkendte retter som for eksempel burrata, risotto, et par pizzaer og nogle solide hovedretter af både kød og fisk.

Og så lidt til den søde tand, naturligvis.

Foto Mathilde Mågård Hansen

En 2-retters frokost menu koster 245 kr. og til aften kan du nyde en 4-retters sæsonbetonet menu til 395 kr., men her er også mulighed for at gå a la carte.

Accanto vil have åbent alle ugens dage, og åbner allerede kl. 10 med et par omeletter, croissanter og en kop kaffe til de morgenfriske.

Hvad: Accanto er åbnet på Kultorvet
Hvor: Kultorvet 14, 1175 København K
Hvornår: Åbent mandag til søndag kl. 10-23 (normalt til kl. 24)
Hvordan: Læs mere og book her