Ny Ken Follet musical: 100 millioner bøger tager ikke fejl
Den walisiske forfatter Ken Follett har gjort det meget godt.
Hans thrillers og historiske romaner har solgt over 100 millioner eksemplarer.
Det betyder, han er på den britiske liste over de 100 mest sælgende forfattere gennem tiderne.
‘Den evige ild’ er tredje bog af Ken Follett i den populære historiske serie, hvor ‘Jordens søjler’ og ‘Uendelige verden’ er de to første.
‘Den evige ild’ er bestseller og et romantisk musical-drama med 1500-tallets turbulente religionsstridigheder som omdrejningspunkt.
Læs også: Comeback: Festkongerne Simon og Simon genrejser Søpavillionen
Nu som musical
Det smukke Bellevue Teatret lige nord for København har sikret sig verdensrettighederne til at forvandle den nyeste bog til en episk musical.
Trioen Høg, Aagaard og Svanekier står igen bag den dramatiske bearbejdning, som de gjorde med stor succes i Follett-dramaet Jordens Søjler på Østre Gasværk Teater i 2016.
I musicalen Den Evige Ild befinder vi os i 1500-tallet, i en storpolitisk magtkamp mellem katolikker og protestanter. Det øvrige Europa vender sig imod England, da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, og der udspiller sig en kamp om tronen. En musical med stærke følelser, store sange og intenst drama fra allerførste taktslag.
Musicalen har verdenspremiere 1. marts – og vil blive overværet af mesteren selv, Ken Follett, der er i København.
Læs også: Luksusbiograf åbner: Røde velourlænestole, lysekroner, champagne og havudsigt
Hvad: Den evige ild
Hvor: Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg
Hvornår: Spilleperiode: 1. marts – 31. marts 2019. Ons-fre kl. 20; lør kl. 15 + 20; søn kl. 15
Hvordan: Læs mere og find billetter her