Ny liste: Julemarked i København hyldes som et af verdens bedste
Nedtællingen til jul er for alvor i gang.
De sidste par dage har vi bl.a. kunne afsløre datoen, hvor Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv tænder for årets julelys, fortælle nyheden om en spritny skøjtebane samt om årets store julemarked i Tivoli.
Og nu er der altså ros fra udlandet til sidstnævnte.
Julemarkedet i Tivoli er nemlig kommet med på CNN Travel’s liste over ‘The best Christmas markets taking place around the world in 2024‘.
Fra Schweiz, Helsinki, Singapore og Kroatien
Hvor i verden finder man verdens bedste julemarked?
Svært at sige og på CNN Travel’s liste er der da også julemarkeder over hele verden.
Lige fra Schweiz, Helsinki, Singapore og Kroatien.
Som det eneste danske marked på listen finder du det årlige og traditionsrige julemarked i Tivoli, København.
Om markedet skriver CNN Travel (oversat):
“Besøgt flere gange af Walt Disney, før han udviklede Disneyland, er denne danske forlystelsespark et blændende sted at besøge når som helst på året.
Men det bliver svært at finde et sted så fortryllende som Tivoli i den festlige juleperiode.
Med mere end 1.000 smukt dekorerede juletræer, der pryder de smukke grunde, og alt fra forlystelser til den traditionelle Tivoli Garden til underholdning, er det en vinteroplevelse som ingen anden.
Det årlige Luciaoptog den 13. december, hvor mere end 100 piger går gennem haven bærende stearinlys og synger for at markere Sankt Lucia-dagen, er et særligt højdepunkt, sammen med fyrværkeriet, der finder sted mellem den 25. og 26. december, samt nytårsaften.
Jul i Tivoli finder sted fra 15. november til 5. januar.”
Læs mere om Jul i Tivoli lige her.