Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Åbner på mandag: Ny luksusbistro slår dørene op centralt i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

På mandag får området omkring Palads og Axeltorv et nyt, lækkert spisested.

Her åbner Restaurant Mark på Axelborg nemlig med alt det gode fra landet omkring os.

Restauranten bliver for alle, der sætter pris på et godt køkken med stor velsmag, en attraktiv vinkælder og et uformelt men alligevel opmærksomt værtskab med højt niveau.

Foto PR

Erfarne folk bag roret

Maden på Restaurant Mark bliver moderne bistrostil baseret på franske køkkenteknikker.

Køkkenet er et almanakkøkken, der følger sæsonerne og henter grønt, fisk, kød og andre varer lige på det tidspunkt, de er allerbedst.

Selv om hovedparten af råvarerne er danske, og menuen tager udgangspunkt i danske madtraditioner, er retterne altid opdaterede, nyfortolkede og måske serveret i globale gevandter, hvis det er det, der får det bedste ud af dem.

Bag komfuret står en solid kraft i form af køkkenchefen Bendix Sixhøj Laursen, der bl.a. har erfaring som køkkenchef på Restaurant Radio, souschef og assisterende køkkenchef på Søllerød Kro samt ansættelser på Bistro Boheme og Ruths hotel.

Bendix får særdeles kompetent hjælp på Front og House-fronten af sommelier Gin Isabel Martín Haugaard, der har en fortid fra steder som Helene Badehotel, Hotel Sanders, Gastronomisk Innovation og NIMB.

Foto PR

Det gode fra Danmark – fra morgen til aften

Danmark er et land, der bugner af gode råvarer.

Alt det gode, der kommer fra landet, havet og de mange dygtige producenter rundt omkring i Danmark bliver grundlaget for Restaurant Mark.

”Vi glæder os til at åbne for en ny, indbydende og flot restaurant, som bygger på gode, lokale råvarer, skarp gastronomi og et udsøgt værtskab.

Jeg synes, vi kan være stolte af det, vi er så dygtige til at dyrke og avle i Danmark. Samtidig er der et utal af både store og små virksomheder, der med ambition og dedikation producerer alt fra spændende øl, vin og most til gode oste, charcuteri og andre lækkerier.

Vi synes, der er mange gode grunde til at bygge en restaurant, der har det som sit fundament og kombinere det med et højt og ambitiøst kulinarisk niveau,” siger Rasmus Pors, partner i Madkastellet, der står bag og driver restauranten.

Mark har åbent for morgenmad, hvor man kan droppe ind på vej til jobbet, til et morgenmøde eller slappe af i weekenden.

Det samme gælder for frokost og aften hele ugen ud.

Har man lyst til en drink, et glas vin eller en øl, er baren åben med lækre barsnacks og små retter.

Når vejret er til det, kan man trække udenfor i solen og slappe af med udsigt til byens liv, Cirkusbygningen og Palads.

Hvad: Restaurant Mark
Hvor: Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V
Hvornår: Åbner mandag d. 9. maj 2022
Hvordan: Book bord her

Del artikel

Andre læser også