Åbner i dag: Ny Mikkeller-bar popper op i kendt designhus

Lørdag d. 1. december starter julen sådan officielt. Og København får allerede gode gaver her første dag.
Designhuset Paustian åbner nemlig deres helt nye design concept store på Niels Hemmingsens Gade 24 -i den store flotte bygning som måske mest er kendt for en årrække at have haft Hotel- og Restauranskolen boende.
De 1.300 kvadratmeter bliver fyldt med design i alle afskygninger, men der er også en anden god grund til at lægge vejen forbi.
Læs også: Åbner snart: Restaurant Alchemist i København bliver verdens vildeste restauant

Mikkeller popper nemlig op med en ny bar herinde i december, januar samt februar.
Baren kommer til at have fire fadølshaner samt sælge dåser, flasker, kaffe, chokolade og snacks.
På åbningsdagen lørdag d. 1. december leger de juleølmand og deler 500 forskellige og gratis øl ud mellem kl. 10-18.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter
Mikkellers populære løbeklub, MRC, kigger også forbi og løber en tur – alle er velkomne til at deltage.
Paustian kommer også selv til at køre med en række åbningstilbud, konkurrencer og andet god lir.
Hvad: Paustian
Hvor: Niels Hemmingsensgade 24
Hvornår: Åbning lørdag d. 1. december
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.