Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Perfekt til årstiden: Ny nudelsuppe-bar er åbnet i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Hvis der er noget, man har lyst til (og brug for) i de kolde vintermåneder, så er det en dejlig, varm suppe med masser af godt fyld.

Det er heldigvis lige præcis, hvad du kan få hos den hyggelige restaurant LÚA på Dronningens Tværgade, der netop er blevet omdannet til et vaskeægte vietnamesisk madparadis.

Og naturligvis nogle himmelske forårsruller og dumplings!

Kender sit køkken

Bag LÚA står Nickie Mydung, der tidligere har været en del af et andet vietnamesisk street food-koncept i København.

Nemlig District Tonkin.

Forårsruller og en klassisk vietnamesisk Char Siu toast. Foto Mathilde Mågård Hansen

Der er derfor slet ingen tvivl om, at hun er en kvinde, der kender sine smage, og du kan være helt sikker på at blive præsenteret for masser af mad ‘med goddag i’.

På menuen kan du bl.a vælge mellem en klassisk vietnamesisk Char Siu toast af hjemmelavet brioche, forårsruller, dampede Gao og nudelsalater.

Alt sammen til meget overskuelige priser.

Husk også at bestille for eksempel en islatte eller en iste at skylle ned med.

Foto PR, Instagram

Noget at varme sig på

Det er dog især nudelsupperne, som vi forudser at blive en ægte vinterfavorit.

Her kan du vælge imellem forskellige slags, der nok skal sørge for at få dig varmet godt igennem.

De er alle tilpas spicy og serveres i velvoksne skåle, så du skal helt sikkert nok også blive mæt.

Priserne begynder fra 120 kroner.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Husk gerne de søde punktum i form af de asiatiske moon cakes, som du ikke finder mange andre steder i byen.

Herudover kan der også bestilles lækre choux med lækre smage som pistacie og sort sesam samt andre skønne kager.

LÚA har åbent fra kl. 11-20 onsdag-fredag og fra kl. 10-20 i weekenden.

Et oplagt bud på et dejligt måltid hvis du også er ved at være lidt træt af det danske vintervejr.

Hvad: LÚA
Hvor: Dronningens Tværgade 12, 1302 København K
Hvornår: Åbent onsdag til søndag fra kl. 11-20

Del artikel

Andre læser også