Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Burrata og forårsruller: Ny restaurant kombinerer to af de mest populære køkkener

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Instagram
Foto PR, Instagram

Københavnerne er vilde med god mad, og vi er næsten altid på jagt efter nye, spændende steder at spise.

Men det kan jo hurtigt blive svært at vælge.

Særligt hvis man har lyst til lidt af det hele.

Hos den nyåbnede Italo Thai på Værnedamsvej har de valgt at kaste sig over både det italienske og thailandske køkken, så der er lidt af hvert på menuen. Det skriver Euroman.

Restauranten har ‘Grand Opening’ i dag fredag den 24. februar.

Sammen men hver for sig

Tænker du straks, at menukortet kommer til at byde på forårsruller fyldt med bolognese eller koriander-carbonara, så er det heldigvis ikke tilfældet.

Hos Italo Thai laver de nemlig retter fra begge køkkener – men ikke i de samme retter.

Foto PR, Instagram

“Det er ikke, fordi vi fx laver en pastaret med papaya.

Jeg vil ikke udelukke, at vi kan finde på noget, hvor det giver mening, men vi holder det adskilt indtil videre.

Vi lader os selvfølgelig inspirere, men målet er i sidste ende at lave god italiensk mad og god thailandsk mad på samme tid,” fortæller medejer Levent Engin til Euroman.

Bag Italo Thai står samme folk, der også driver Italo Caffé i nabolokalet på Værnedamsvej og den italienske restaurant, Italo Disco, på Oehlenschlægersgade.

Levent Engin var stamkunde hos den thai-takeaway, der tidligere lå i lokalerne, og det er også en del af forklaringen på den pudsige kombination af de to køkkener:

“Jeg ved godt, at det her i manges øjne er en lidt obskur blanding, men vi er først og fremmest en italiensk restaurant, som serverer nogle retter fra det thailandske køkken.

Mit hjerte banker i sidste ende for det italienske, men vi har også valgt at holde fast i det asiatiske for at give os selv en udfordring.”

En lille ganerenser

Og hvordan laver man så en gastronomisk behagelig overgang mellem de to køkkener?

Man byder naturligvis gæsterne på en lille ganerenser.

Foto PR, Instagram

“Vi gør også noget for at undgå, at de anderledes smagsblandinger bliver forstyrrende, i og med at vi serverer et glas af likøren ’Sgroppino’, som skal rense paletten, efter man har fået sin thai-retter, inden man skal i gang med det italienske.

Det, synes folk, der har prøvet det, fungerer godt,” fortæller Levent Engin.

Og er du slet ikke til at kombinere det thailandske og italienske køkken, så gør det heller ikke noget.

For man må selvfølgelig gerne nøjes med kun at bestille retter fra det ene.

Priserne begynder fra 125 kr., og der er både suppli, antipasti, primi, secondo og dolci på menuen.

Se hele menuen og book bord lige her.

Lyst til mere god mad? Find inspiration i vores store Spiseguide.

Hvad: Italo Thai
Hvor: Værnedamsvej 10, 1619 København V
Hvornår: Åben onsdag-søndag kl. 17.30-24

Del artikel

Andre læser også