Bliv testspiser: Ny restaurant på Vesterbro inviterer til prøvemiddag

Fredag den 10. marts åbner Madklubben en ny restaurant på Vesterbro Torv.
La Bodega bliver byens nye sydeuropæisk-inspirerede restaurant, og bag restauranten står de tre hovedaktører bag den populære restaurant, Bazaar, på Dronningens Tværgade.
Efter flere år med stor succes på Bazaar er det nu tid til at udvide porteføljen, som bliver en direkte forlængelse af charmen, man også finder på Bazaar.
Dagen før åbningen kan du testsmage menuen og spare halvdelen af regningen.
Storbystemning
La Bodega er tydeligt inspireret af de livlige sydeuropæiske restauranter, du finder i storbyer som Barcelona og Madrid.
I Danmark har ordet ’bodega’ en helt særlig plads og betydning i den Københavnske kulturhistorie.

Bevæger man sig i stedet til Spanien, Italien eller Frankrig er det et synonym for en vibrant restaurant, der serverer små gode retter med masser af god tilhørende vin.
”Det bliver sådan et sted, hvor der nærmest altid lige er plads til en gæst mere – uanset hvor tæt pakket der er.
Så finder man plads i spisebaren eller udenfor i aftensolen med et par snacks i den ene hånd og et glas rødvin i den anden.
Det skal bare være skidehyggeligt at besøge La Bodega”, fortæller Anders Aagaard, ejer af Madklubben.
Halv pris til prøvemiddag
Drømmer du også om bringe lidt af sydens varme og smage til København?
Så kan du, hvis du er hurtig, tilmelde dig testmiddagen torsdag d. 9. marts og mæske dig i sydens klassikere.

Der er altid charcuteri på tavlen til at akkompagnere det lille, men skarpe, menukort.
Et menukort, der blandt andet består af retter som oksekæber med kartoffelpuré, jomfruhummer med brunet smør og selvfølgelig klassiskere som pluma, sobrassada, croquetas samt meget andet.
Der er kun et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
Får du plads, kan du altså se frem til 50% på hele regningen – dog kun vine op til 500 kr.
Hvad: Testmiddag på La Bodega med 50% rabat
Hvor: Vesterbrogade 55A, 1620 København V
Hvornår: Prøvemiddag torsdag d. 9. marts. Åbner officielt dagen efter