7000 restauranter på verdensplan: Ny restaurantkæde kommer til København
Det stak rimelig meget af, da den kinesiske kæde, Sanku Maots’ai spicy hot pot, sidste år åbnede deres første restaurant i København.
Nu melder endnu en verdensomspændende – og kinesisk – restaurantkæde deres ankomst til København.
Nemlig Yangguofu, der også har speciale i hot pots – dog under navnet ‘Malatang’.
Læs også: Månedens must-try: Ny italiensk restaurant stjæler københavnernes hjerter Konceptet minder umiddelbart meget om det samme som Sanku Maots’ai, hvor man blander sin egen hot pot bestående af kød, fisk og grøntsager, som derefter overhældes med en varm suppe.
Første i Norden
Går du forbi Købmagergade 58 i Indre By, kan du se, at byggeriet er i fuld sving til den nye Yangguofu-restaurant.
Restauranten bliver Yangguofus første i København og faktisk også i Norden.
Yangguofu har i følge Se og Hør næsten 7000 restauranter på verdensplan, og med Danmark med på listen er de at finde i 27 lande.
Størstedelen af deres restauranter er dog beliggende i Kina og resten af Asien, men du finder dem også i for eksempel Tyskland og Frankrig.
Åbningsdatoen for den nye restaurant på Købmagergade er endnu ikke meldt ud.
Hvad: Yangguofu åbner i København
Hvor: Købmagergade 58, 1150 København K
Hvornår: Åbningsdato ikke meldt ud