Ugens tip: Ny sandwich-biks på Nørrebro er meget vel byens bedste

Vi begynder ugen med en halvgrå mandag, men det stopper os selvfølgelig ikke fra at dele ud af de gode sager.
Hver mandag deler vores redaktion nemlig Ugens tip med dig, som kan være alt fra en spændende museumsoplevelse, en hyggelig gåtur eller et godt måltid.
I denne uge har vi været på Nørrebro, hvor der fornyligt er åbnet en ny sandwich og kaffeshop, og det kan vi stærkt anbefale at lægge vejen forbi.
Det København manglede
På Guldbergsgade 10 er Doomsday Deli åbnet af de to australske gutter, Michael Forden og Mark Dexter.
Begge er fra Melbourne og har en delvis baggrund inden for restaurationsbranchen. Og kaffeindustrien.
Det er derfor også af gode årsager, at særligt kaffe fylder en del i den nye café og bliver prioriteret lige så højt, som det spiselige menukort.
“Vi synes lidt, der var et hul i markedet. Der er mange bagerier og flere steder, hvor man kan få god kaffe, men kombinationen af kaffe og sandwich syntes vi ikke, at vi kunne finde,” fortæller de to til MigogKbh.

Bønnerne kommer fra ‘aarhusianske’ La Cabra, men det var faktisk i Australien, at de to fyre lærte brandet at kende.
Udover at drikke kaffe og sodavand fra populære Depanneur kan du også spise sandwich. Og nøj, de er gode.
Du kan vælge imellem fem forskellige slags, og det er med bl.a. sprød kylling eller langtidsmarineret oksebryst.
Allerede mange stamkunder
Doomsday Deli har kun haft åbent et par uger, men her har allerede været mange sandwich-glade københavnere forbi.
Og de kommer altså igen – med god grund.

For deres sandwich er fyldt med lækker smag, og selvom der lige nu kun er de fem forskellige at vælge imellem, så er det ikke et let valg.
En sandwich koster mellem 60-100 kroner, og det er en ordentlig ‘moppedreng’, så klart det fleste vil kunne nøjes med en halv til frokost.
Der er også god grund til at tage din bedste ven med under armen, så I kan smage flere forskellige.
Sandwichen bliver nemlig skåret over på midten, så den er let at dele.
Doomsday Deli har åbent tirsdag til søndag fra kl. 8-17.
Hvad: Doomsday Deli
Hvor: Guldbergsgade 10, 2200 København N
Hvornår: Åben fra tirsdag-søndag fra kl. 8-17