Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny Skibsingeniør-uddannelse starter til august: Kom til infomøde i København

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: MARTEC.
Foto: MARTEC.

Er du en haj til matematik, og er der en ingeniør gemt i maven på dig? Så er uddannelsen til skibsingeniør –  Bachelor in Naval Architecture and Marine Engineering – måske noget for dig!

Fra august 2023 har du nu muligheden for at uddanne sig til Skibsingeniør på MARTEC i Frederikshavn. En ingeniøruddannelse med fokus på det maritime hele vejen igennem.

Som skibsingeniør kan du beskæftige dig med mange typer opgaver – både inden for det maritime erhverv men også andre industrier. Du lærer at designe og udvikle fremtidens skibe og andre konstruktioner på det maritime område, fx inden for offshore olie, gas og havvindmøller. Du kan også komme til at arbejde i en mere rådgivende rolle.

Den nye uddannelse er skabt i et tæt samarbejde mellem erhvervet, kommunen og MARTEC for at udbyde en uddannelse, der kan hjælpe med at dække manglen på skibsingeniører.

Du bliver med andre ord attraktiv for erhvervslivet med denne uddannelse.

Der er tale om en professionsbachelor på 3½ år, og du får SU under uddannelsen. Der er praktikforløb på to semestre, hvor du er garanteret en praktikplads og dermed har sikkerhed for et spændende praktikforløb i den maritime industri i Danmark.

Det første hold på uddannelsen starter den 14. august 2023, og der er ansøgningsfrist den 5. juli.

Foto: MARTEC.

Kom til infomøde i København

Bag uddannelsen står en lang række maritime virksomheder med behov for at ansætte flere skibsingeniører.

Kunne uddannelsen måske være noget for dig, så har du mulighed for at komme til infomøde i København og høre meget mere.

Til infomødet får du et indblik i, hvad skibsingeniører beskæftiger sig med til dagligt. Du vil blandt andet møde uddannede skibsingeniører og høre dem fortælle om deres job, spændende udfordringer og hvordan de bidrager til den grønne omstilling.

Infomødet holdes i København mandag den 12. juni klokken 14.00-16.00. Det foregår på Skoleskibet DANMARK, Esplanaden 50, København K.

Du skal tilmelde dig senest den 8. juni, da der er et begrænset antal pladser.

Efter informationsmødet er det muligt at få en kort rundvisning  på Skoleskibet.

Du kan læse mere om uddannelsen her og tilmelde dig infomødet her.

Hvad: Infomøde om Skibsingeniør-uddannelsen på MARTEC i Frederikshavn
Hvornår: Mandag den 12. juni klokken 14.00-16.00
Hvor: Skoleskibet DANMARK, Esplanaden 50, København K.

Del artikel

Andre læser også