Ny udvikling: Politikerne smider el-løbehjul ud af byen
Torsdag aften faldt dommen fra Københavns Borgerrepræsentation.
Et flertal har besluttet, at der ikke længere må opstilles el-løbehjul som kan lejes i Indre By og brokvarterer som Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.
Det er et kæmpe slag for de store spillere på markedet som Tier, Voi og Lime der ellers havde forsøgt at imødekomme politikerne ved at gøre det umuligt at parkere løbehjul i Indre By.
“Vi har vedtaget, er, at løbehjulene ikke længere må stå på kommunale arealer i Indre By og de indre brokvarterer,” siger Rune Dybvad (S), der også er medlem af Teknik- og Miljøudlvaget, til TV 2 Lorry.
Kan ikke starte
Konkret hedder det i aftalen, at man i områder med tæt bebyggelse i centrale dele af København ikke længere kan starte et af de mange løbehjul, der står rundt omkring på offentlige arealer.
“Det er et forbud mod, at de skal kunne udlejes fra offentlige arealer, hvor vi skal prioritere pladsen. Der kan være bænke, der kan være udeservering og alt muligt andet,” siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen ifølge B.T. til Ritzau.
Opdateres