Ny vinbar i Indre by: Tap din egen vin direkte fra hanen

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Taps Winebar Facebook
Foto Taps Winebar Facebook

Taps Winebar er netop åbnet i Indre by, og her er der selvbetjening for alle pengene.

Du tapper nemlig din egen vin direkte fra hanen, og du kan vælge mellem hele 80 forskellige slags.

Læs også Populær aftenrestaurant åbner til frokost: Sol, snacks og vin allerede fra middagstid

Første af sin slags

TAPS Winebar er opbygget omkring et hidtil uset koncept i det københavnske byliv.

Helt præcist går konceptet ud på, at du selv er initiativ- og beslutningstageren i valget af din vin ved hjælp af et selvtapningssystem.

Du kan vælge imellem vine fra mange forskellige lande, vinområder, druer og prisklasser.

”Hos TAPS Winebar får du muligheden for at smage adskillige vine, uanset om du blot skal have en smagsprøve eller et helt glas. Du binder dig ikke til at drikke en hel flaske af samme vin, tværtimod.

Du kan frit vandre fra spansk til italiensk, tysk til fransk eller tage turen oversøisk til den nye verden,” forklarer ejer, Marc Gønge.

Disse rammer skaber en unik mulighed for at du som gæst kan få udbredt dit vin-kendskab og finde din smagsprofil – uden at bruge en formue på utallige vinflasker.

”Vi vil have omkring 80 forskellige flasker at vælge imellem – indeholdende alt fra rød og hvid, til rose og nogle mere specielle vine”.

Læs også Gratis rosé og fødselsdagstilbud: Restaurant Nærvær åbner ny udendørs vinbar

Foto Taps Winebar Facebook

Sådan fungerer det

Systemet fungerer på den måde, at du bliver udstyret med et såkaldt wine-card, og det er din nye følgesvend aftenen igennem.

Efter at du så har fundet vej til selvtapningsmaskinerne, og valgt dig en vin vil dit wine-card hjælpe dig med at få åbnet op for druerne.

Du indsætter kortet i maskinen, udvælger en mængde, her vil der være tre muligheder (smagsprøve, halvt og et helt glas), og ud kommer der en perfekt tempereret vin.

Hvad: TAPS Winebar
Hvor: Store Regnegade 26A, 1110 København K
Hvornår: Torsdag-lørdag fra kl. 16-24
Hvordan: Læs mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram