Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyd det med et glas rosé: Reffen livestreamer solnedgangen i København

Af Redaktionen

Hvis der især er et sted i København, som er kendt for udsigten til en flot solnedgang, så er det ved Copenhagen Street Food på Reffen.

Nu hvor man stadig ikke må forsamles eller servere for gæster, så tager man sagen i egen hånd og livestreamer solnedgangen i dag.

Det er en smuk solskinsdag i København, og normalt ville hele byen summe af liv på byens serverings-steder, men sådan bliver det bare ikke.

Men så er det jo godt, at vi i aften kan åbne en flaske rosé, hvidvin, kold øl, Pepsi Max eller hvad man nu er til – og så bare nyde solnedgangen til tonerne af deres house DJ.

Nyd solnedgangen online fredag aften, når vi live-streamer her på Facebook fra de smukkeste udsigtspunkter på Reffen direkte hjem til din stue.

Du kan livestreame via dette link

Bliver sendt fra kaj-sted i vandet

Reffen Gør Det Live bliver sendt fra vores unikke kaj-sted nede ved vandet, hvor du kan læne dig tilbage, nyde udsigten fra skærmen og se solen kysse København godnat i trygge rammer.

På Facebook skriver de;

“Vi sørger for, at du får lyden af den københavnske sommer leveret til dine højtalere med Reffens resident DJ’s. Uanset om du vil danse solen ned i dit lækreste outfit, nyde den i din sofa med nattøj på eller skåle den ned med naboen på den tilstødende altan, så giver vi dig fredagens stemning, lyd og lys hvor end din internetforbindelse kan tage dig.”

Vi starter kl. 18:00 og slutter når solen går ned ca. kl. 20:30:
18 // Start
18-19 // Anders Midtgaard
19 – Solnedgang // NILU
20.30 // Slut

Del artikel

Andre læser også