Ugens tip: Nyd udsigten fra et af Københavns mest ikoniske tårne
Godt nok siger kalenderen december, og hele byen er fyldt med julemarkeder, klejner og varm kakao.
Men derfor kan man jo også godt lave ting, der ikke kun handler om jul.
Lige præcis dette får du et fremragende bud på her i denne omgang af Ugens tip.
Hos Frederiks Kirke eller Marmorkirken, som den går under i folkemunde, kan du nemlig komme op i deres imponerende kuppel og lanterne, hvorfor du finder en helt fantastisk udsigt over København.
Hver uge
Selve Marmorkirken stod færdig den 19. august 1894, og det tog næsten 150 år at bygge kirken, der som navnet antyder er bygget i massivt marmor.
Entréen til kirken er gratis og bestemt et besøg værd, hvis du gerne vil opleve noget betagende arkitektur.
En del af den ægte magi opstår dog hele øverst oppe.
Alle lørdag og søndage med få undtagelser kan både børn, voksne og alt derimellem komme på tårnture i Marmorkirken ikoniske tårn.
Prisen for dette er 50 kr. for voksne og gratis for børn under 12 år.
Bemærk at turene ikke gennemføres ved kirkelige handlinger, dårligt vejr m.m.
Der kan ikke bestilles plads på forhånd, så man møder blot op på dagen (først til mølle). Max. 15 personer per tur.
Husk det gode bentøj
Marmorkirken er 79 meter høj, I skal næsten helt op i toppen.
Derfor siger det næsten også sig selv, at du skal være godt gående, og turen anbefales ikke til gangbesværede.
For ja, der er virkelig mange trapper.
Fra toppen kan du dog belønne dig selv (og de mange skridt) med bl.a. den flotte udsigt over Amalienborg Slotsplads og Operaen.
Turen foregår sammen med en ansat fra Kirken, som kan fortælle en masse fakta om kirken og dens historie.
Læs mere på siden her hvor du også på forhånd kan se hvilke datoer, tårnturene er aflyst.
Hvad: Tårntur i Marmorkirken
Hvor: Frederiksgade 4, 1265 København K
Hvornår: Lørdage og søndage kl. 13