Nye facadeskilte  pryder byen

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Mange virksomheder har igennem mange år forsømt en moderne skiltning på deres facade, måske fordi fokus har ligget på en rigtig tilstedeværelse på diverse online kanaler, i takt med at flere og flere køber deres varer online, men den tendens er ved at vende nu.

Flere virksomheder begynder nu for alvor at gøre noget ved deres skiltning og det gør selvsagt noget ved facaderne rundt omkring i byen, det pynter gevaldigt.

Nylige undersøgelser viser, at virksomheder i gennemsnit har opjusteret deres budget for skilte til deres facader med 30 % i forhold til tidligere. Man vil sende et ordentligt signal til sine kunder og have en facade der viser ordentlighed og ikke mindst troværdighed.

Derfor er mange virksomheder begyndt at eksperimentere mere og valgmulighederne er derfor også blevet flere.

Nu kan der blandt andet vælges imellem facadeskilte med  fræsede udskårne bogstaver, facadeskilte med lys eller sågar modeller med LED lys. Disse er nu blevet en  måde at skille sig ud på i bybilledet og er igen blevet et virkemiddel til at skille sig ud i forhold til de helt normale skilte med tekst og logo.

En tur rundt i byen bekræfter os også i den stigende fokus på én pæn og moderne facade. Vi ser rigtig  mange kreative løsninger. Her er både modeller med lys, flotte logoer i aluminium og også moderne og opgraderede helt almindelige løsninger med logo og tekst. Der er ingen tvivl om, at det pynter meget rundt om i byen, at  mange virksomheder er begyndt at tage deres facadeudsmykning mere alvorligt.

Kellmann Reklame er en af landets ældste skilte virksomheder, så hvis du tænker på at opgradere din facade er de nok mand for at vise dig nutidens muligheder indenfor facadeskilte.

Du kan læse mere om, hvad du skal overveje inden du beslutter dig for at opgradere din facade bla. på Kellmanns hjemmeside.

Iværksætterdrømme i København: Udvikler egen økologisk kaffevirksomhed

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvis du også er glad for kaffe – så er du ikke den eneste.

For to seje, unge iværksættere i København blev det dog ikke ved kærligheden, men de udviklede deres egen økologiske kaffevirksomhed. I dag bedre kendt som ØNSK kaffe.

Kaffen – den er lynhurtigt blevet populær blandt københavnerne, og udover at finde den på hylderne i Irma, Coop og hos Aarstiderne, så kan du også smage den på flere caféer og restauranter i byen.

Læs også Kaffebar i absolut topklasse: Nu er April Coffee med eget risteri åbnet i København

Foto PR

Passion for kaffe

ØNSK blev etableret i 2018 af vennerne Rasmus Ditlev og Andreas Kirk Hedegaard.

Idéen kom efter Rasmus og Andreas’ rejser i Mellemamerika og Afrika, hvor de på egen hånd oplevede hvordan den vestlige verden ofte ikke tilgodeser den slid og ihærdighed, som bønderne lægger i produktionen.

De ville de gerne gøre bedre og tilbyde danskerne et mere bæredygtig alternativ.

“Jeg er meget optaget af vores produktudvikling og er nok lidt en kaffenørd. For mig er det ekstremt vigtigt, at vi leverer nogle gode produkter, som vi kan stå inde for,” siger Rasmus Ditlev.

Det er helt et grundlæggende princip for ØNSK at skabe en kaffe af højeste kvalitet, der er dyrket med respekt for menneskene og naturen bag.

Derudover er både Rasmus og Andreas dybt fascinerede af kaffens langsommelige fremstillingsproces — lige fra kaffeplanten på marken til den friskbryggede kaffe i koppen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto PR

Til fordel for bønderne

Rasmus og Andreas ville gerne starte en bæredygtig kaffevirksomhed uden dyre mellemled for at tilgodese de bønner, der ligger ufattelig meget arbejde i produktionen.

Derfor rejser Rasmus og Andreas til Nicaragua i Mellemamerika – hvor de får alle bønner fra – hvert år for at besøge kaffebønderne og handle med dem direkte, så flest mulig penge lander i producentens egen lomme.

På den måde skærer de dyre mellemmænd ud, og sikrer at flere penge ender i kaffebondens hat.

“Mit fokus er især vores virke i Nicaragua, hvor jeg er meget optaget af, hvordan vi kan udvikle vores tilstedeværelse og aktiviteter, så vi får nogle nye spændende produkter hjem og samtidig forbedrer vilkårene for vores samarbejdspartnere,” forklarer Andreas Kirk Hedegaard.

Den tætte relation med bønderne gør samtidig, at de kan arbejde med projekter på gårdene, som sikrer en mere bæredygtig og grøn produktion af kaffe, der giver en kaffe af højeste kvalitet.

ØNSK udvælger deres samarbejdspartnere med stor omhu, og det er en stærk grundværdi for drengene, at deres arbejde i Nicaragua skal underbygge en bæredygtig udvikling for den enkelte producent og for hele lokalsamfundet.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Kaffe i et større perspektiv

Nicaragua er desværre også andet end fantastisk kaffe.

Det er også et land, som kæmper med økonomiske problemer som følge af borgerkrige og politisk ustabilitet. Næsten en fjerdedel af landets 6 mio. indbyggere lever i ekstrem fattigdom.

Derfor er det en integreret del af ØNSK at sikre, at de bidrager til en bæredygtig udvikling i Nicaragua — økonomisk såvel som social.

De arbejder aktivt med at støtte FNs verdensmål, om bl.a. at afskaffe fattigdom, anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.

Alle med det formål, at imødekomme de sociale- og miljømæssige udfordringer, som planeten står over for.

Det er vigtigt for ØNSK ikke kun at tilbyde kaffe, der smager godt – men som også gør godt.

Læs også Social Brew rykker: Tidligere Superliga-profil åbner lækker kaffebar i København

Foto PR

Du kan både få kaffen som hele bønner, malede og de populære kapsler – bare i en bionedbrydelig version.

Kapslerne er fremstillet af plantebaseret materiale, kompostbare og bionedbrydelige. De er produceret på vind-, vand- og solenergi og de indeholder kun naturlige råmaterialer – herunder selvfølgelig deres økologiske kaffe.

Hvad: ØNSK kaffe
Hvor: Sælges hos hos Irma, Aarstiderne og Coop Mad, samt på deres egen webshop
Hvordan: Læs meget mere og se priser lige her https://www.onsk.dk

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Ny isbutik på Værnedamsvej: Vegansk is lavet på overskudsbananer

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Banana Facebook
Foto Banana Facebook

Forrige sommer indtog Banana og deres naturligt sødede is København.

Først i Torvehallerne og siden hen på Broens Gadekøkken.

Nu åbner de ny flagship store på Vesterbro – og du er inviteret med til åbningen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto Banana Facebook

Stammer fra Hawaii

Det hele startede på Hawaii, hvor de to seje gutter bag Banana, Christian Cordius og Jacques Noerbo, besluttede at bringe et stykke paradis hjem til Danmark.

Inspireret af indfødte Hawaiianere på Oahu begyndte idéen om Banana at dannes – en bæredygtig vegansk is uden raffineret sukker men i stedet sødet naturligt af selve frugten.

Gennem deres innovative tilgang har de to iværksættere formået at skabe et unikt og lækkert produkt med det traditionelle soft-serve-format – men med en næringsværdi, der letter en livsstil uden at gå på kompromis med pris eller smag.

Gennem samarbejde med Copenhagen Food Space, Growing Foods CPH og Inno-Founders er konceptet vokset til et veletableret brand i København.

Læs også Perfekt til sommervarmen: Vesterbro-bar har lækre cocktails to go

Foto Banana Facebook

Baseret på bananer

Navnet Banana er ikke helt tilfældigt.

Deres is er nemlig lavet på naturligt søde bananer.

Ved at bruge bananer, der ellers ville blive kasseret på grund af deres udseende, bidrager Banana derudover til at reducerer det overordnede madspild.

I supermarkedet går du måske meget langt udenom de overmodne bananer, men det gør de ikke her.

Sandheden er nemlig, at bananer i deres brune tilstand aflægger mest sødme og smag.

Dette giver Banana mulighed for at skabe et lækkert, sødt produkt uden tilsætning af raffineret sukker.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto Banana Facebook

Ny flagship store

Den nye helårsbutik på Værnedamsvej bliver Bananas nye flagship store.

På åbningsdagen kan du få lækre Banana softserves til kun 10 og 20 kr.

Du kan også smage de nye bananshakes eller lytte til gode tunes fra SOUNDBOKS og vores venner fra ToØlCity, DANSK, IGEN mm.

Der vil være specielle goodiebags til de 50 første gæster.

Læs også Vin og lækker tapas: Ny hyggelig vinbar på Vesterbro er åbnet

Banana bruger overskudsbananer til at lave is. Foto: PR

Hvad: Banana åbner flagship store med is til 10 og 20 kr.
Hvor: Værnedamsvej 10, 1619 København V
Hvornår: Mandag d. 13. juli fra 14-17
Hvordan: Læs mere om Banana her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Guide til lækkerier på Just Eat: Her får du specialiteter i København

Skrevet af: Michael Qureshi

Burgere, pizza og sushi. Det er ingen hemmelighed, at det nok er det, de fleste af os bestiller som takeaway.

Men takeaway er meget mere end det. I denne artikel giver vi vores bud på et varieret udvalg af lækker takeaway, du kan bestille via Just Eat.

Vi har plukket nogle steder ud i København, som vi enten synes skiller sig ud fra mængden, eller som er specialister i én ret eller genre.

Souls

Den veganske bølge ruller fortsat ind over landet. Alligevel er det sjældent, man finder vegansk mad som takeaway leveret lige til døren.

Den populære restaurant Souls placeret på Østerbro er mestre i at fremtrylle vegansk og glutenfri mad, der bare smager megalækkert.

Konceptet er startet af to australske gutter, som ville ramme københavnerne med vegansk og glutenfri mad på den helt rigtige måde.

Få blandt andet leveret deres glutenfri trøffel- og champignon burger med sweet potato fries eller zucchini salad med få klik på Just Eat.

Bestil her

Souls burger – jo, den er god nok, intet kød i den. PR Foto

Ramen to Biiru

Ølkongen Mikkel Borg Bjergsø, der står bag det anerkendte øl-brand Mikkeller er ikke bare god til øl. Han er også god til at importere fede, udenlandske koncepter til glæde for danskerne.

Med Ramen to Biiru kan Københavnerne nu glæder sig over at kunne mæske sig i den lækre, populære japanske signaturret Ramen.

Kort fortalt består ramen af en kraftig, smagfuld suppe baseret på enten kylling, svin eller grøntsager, som kombineres med friske nudler og alt fra mørt kød til æg, tofu og grøntsager for ikke at glemme de mange forskellige toppings.

Kun fantasien sætter grænser for de mange kombinationer, men fælles for spisen er, at retterne fra Ramen to Biiru er fyldt med smag og efterlader dig mæt og tilfreds.

Ramen to Biiru er nye på Just Eat og her på redaktionen, kan vi ikke få hænderne ned af bare begejstring over, at vi nu kan få leveret den lækre nuddelsuppe lige til døren.

Bestil her

Ramen to Biiru. PR Foto

Homemate

Ready to cook-konceptet er braget igennem på den københavnske take away-scene med deres yderst smagfulde retter, som bare skal i ovnen.

Det er en ny måde at tænke aftensmad på, og passer for mange godt ind i en travl hverdag. Du slipper for indkøb og madlavningen, men får alligevel lækker aftensmad, der leder tanker og smagsløg hen på et godt hjemmelavet måltid.

Prøv favoritterne såsom kylling chorizo eller okse bearnaise. Der er også laks, svinemørbrad og rødspættefilet. Gode, traditionelle hverdagsretter bragt lige til døren og færdig efter et kvarter i ovnen.

Bestil her

PR-foto

Yolkie Egg Joint

Det kommer nok ikke bag på nogen, at æg er spiller hovedrollen på Yolkie Egg Joint.

Yolkie Egg Joint er en atypisk burgerrestaurant med fokus på æg i alle retter, og så finder du måske også byens bedste nuggets her.

Yolkie Egg Joint har en unik evne til at lave alt lækkert med æg, og det er absolut værd at prøve.

Scrambled egg sandwich, crispy chicken burgers, cheeseburgers, wagyu burgers m.m. Du bør også gøre sig selv den tjeneste at smage deres udsøgte hashbrowns –  præcis som ved de bedste spisesteder i USA.

Yolkie Egg Joint ligger helt i toppen blandt de bedst bedømte burgersteder på Just Eat i København.

Bestil her

Yolkie Egg Joint PR foto

Kiosk Døgneren

Du kender det helt sikkert. Du sidder derhjemme og har vildt meget lyst til slik, chokolade, chips og sodavand. Ja, måske også en bøtte Ben & Jerry’s.

Men du orker ikke at trække i tøjet og drible ned i den nærmeste kiosk. Eller du holder fest, og er ved at løbe tør for drikkevarer.

Med Kiosk Døgneren kan du få alle de vigtige forsyninger leveret lige til døren med blot få klik på Just Eat.

Kiosk Døgneren blev en del af Just Eat i marts og har allerede vist sig at have stor succes med rigtig gode bedømmelserne, der angiver, at de typisk er hurtige, effektive og leverer god service.

Bestil lige her

Ben & Jerry’s

Paradis Is

Den her kunne vi bare ikke komme udenom, når man snakker om at være specialister inden for en genre. Paradis Is har sat sig godt og grundigt på is-tronen i det meste af kongeriget.

Is-kæden er voldsomt populær over hele landet, og det skyldes ikke mindst, at alt is bliver friskrørt hver morgen.

Ikke alle danske sommerdage er fyldt med solskin, men det betyder ikke, at længslen efter god is bliver mindre og så er det heldigt, at Paradis Is er teamet op med Just Eat, så du kan få din is leveret kold direkte til hoveddøren.

Paradis’ is-varianter skifter fra dag til dag. Udvalgte kan blandt andet stå på smage som Oreo, dobbelt karamel med havsalt, jordbær, lakrids og kaffe/chokolade for bare at nævne nogle få eksempler.

Du kan vælge mellem fem forskellige størrelser af bokse – fra 0,75 liter til 2 liter.

Du kan bestille fra otte forskellige Paradis-butikker i Hovedstaden.

Bestil her

FOTO PR