ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavnernes favorit: Nye tal viser de mest populære og solgte burgere i Hovedstaden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Burgeren er stadig danskernes absolutte take-away favorit. 

Men hvem laver egentlig den bedste burger i København? Og hvem sælger flest?

Nye tal fra Wolt afslører, at københavnernes favorit er Louis Burger Menu fra Louis Burger, som i oktober blev den mest solgte burger i Hovedstaden. 

To favoritter i København

I oktober måned har man hos Wolt afholdt Burger Month i hele landet, der har budt på alt fra Instagram- afstemninger til dataindsamling og selvfølgelig masser af gode tilbud. 

Resultaterne er nu landet, og københavnerne har erklæret deres kærlighed til særligt to burgere. 

Den højest ratede burgerrestaurant i København blev Grillen Burgerbar og burgeren Fully Loaded, med en gennemsnitlig rating på 4.5. 

Grillen vandt i øvrigt også Wolt-mesterskabet og blev kåret til Danmarks bedste burgerrestaurant. 

Fully Loaded. Foto PR

”Det er jo fantastisk at brugerne har kåret os til Danmarks bedste, og det er absolut ingen overraskelse at det er med vores klassiker Fully Loaded i spidsen”, fortæller CEO i Grillen Burgerbar, Thomas Rasmussen og fortsætter: 

”Der er ingen tvivl om, at burgermåneden har været med til at skabe et stort løft i vores ordreniveau. Især fordi det ikke har påvirket restauranternes besøgstal eller andet – der er blot blevet bestilt og spist flere burgere.

Så vi har været rigtig glade for at være med, og der har givet ekstra fed energi ude i restauranterne.” 

Den bedst sælgende burger i oktober måned i København blev den klassiske Louis Burger fra Louis Burger på Istedgade.

Hele 158 restauranter landet over deltog i Wolts burgermåned, hvor der var mere end 1.000 unikke tilbud på burgere til at vække appetitten hos sultne danskere. 

Der blev på landsplan bestilt lige under 200.000 burgere på Wolts app i oktober 2022, og de 117.351 blev solgt i København. Det er flere end nogensinde tidligere.

Del artikel