Efter gigantiske køer: To nye store hurtigtest-centre åbner i København

Den seneste tid har bybilledet i Hovedstaden været præget af kæmpe køer til at få en Corona-test.
Især hurtigtest-stederne har der været ekstremt lange køer, og det tager man nu konsekvensen af.
Imens Corona-tallene stadig buldrer afsted med stigende smitte i København, så åbner to nye store steder de kommende dage med kviktest.
Det meddeler Copenhagen Medical, der er leverandør for Region Hovedstaden.
Testcentrene ligger på Ofelia Plads og i Forum.
Pres på de nuværende steder
Ofelia Plads åbner mandag d. 13. december kl. 8.00 og i Forum på tirsdag d. 14. december kl. 12.00.
Til B.T. uddyber Copenhagen Medicals omkring beslutningen om at åbne to så store steder.
“Vi er glade for at kunne fortælle borgerne i hovedstaden, at der nu er flere testcentre på vej.
Presset på centrene har i de sidste dage været stort og støt stigende. Derfor har vi sammen med Region Hovedstaden arbejdet stærkt på at rekruttere og uddanne kolleger, så vi kan åbne nye centre så hurtigt,” siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard til B.T.