Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

En himmelsk mundfuld: Nyt bageri laver den vildeste mandelcroissant

Af Mathilde Mågård Hansen
Amar'. Foto Mathilde Mågård Hansen
Amar'. Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke langt fra Amager Strand er der åbnet en nyt lokalt bageri.

Området har i lang tid skreget på større kulinariske oplevelser end Kvickly og Fakta, og det gik absolut i den rigtige retning, da det italienske spisested, Pirlo, åbnede for et par måneder siden.

Nu får de lokale beboere flere gode ting i nærområdet, da bageriet Amar’ endelig har åbnet sine døre – og især deres mandelcroissant er altså værd at køre efter.

Amar’. Foto Mathilde Mågård Hansen

En croissant uden sammenligning

Den nye bageri på Strandlodsvej har fået navnet Amar’, og det er jo ret passende – og desuden måden folk fra øen selv udtaler Amager på.

Her er masser af siddepladser, højt til loftet og virkelig lækkert bagværk.

Vi kastede os over deres kæmpe mandelcroissant til 38 kr. og holy moly – sikke en (himmelsk) omgang.

Hos Amar’ går de bestemt ikke ned på hverken mandelflager eller remonce, og vi er vilde med det.

Faktisk så vilde at den for nu indtager førstepladsen over byens bedste mandelcroissanter. Beklager Juno.

Vi har til gengæld allerede erfaret, at der kan være rift om dem, men frygt ikke hvis der er udsolgt af mandelcroissanter ved ankomst.

Så skal du bare snuppe en af deres ’Amagerboller’, der mest af alt minder om en cremefyldt berliner.

Lidt for meget – og helt perfekt.

På sigt er det meningen, at Amar’ udvider med et aftenkort proppet med endnu lokale kvalitetsleverandører, men indtil da nøjes vi ‘bare’ med bagværket.

Hvad: Amar’
Hvor: Strandlodsvej 11E, 2300 København S
Hvornår: Åbent kl. 7.30-17 fra onsdag-fredag og kl. 8-15 i weekenden
Hvor meget: Mandelcroissant 38 kr.
Hvordan: Læs mere på Instagram her

Del artikel

Andre læser også