Nyt forsøg fra KU: Det kan ikke betale sig at træne mere

“Kortere træningstid og højere intensitet forbedrer præstationen – selv hos meget veltrænede atleter.”
Sådan lyder konklusionen fra et nyt forsøg, som Københavns Universitet har gennemført med veltrænede cykelryttere.
Det viser, at de med ’hurtighedsudholdenhedstræning’ kan øge præstationsevnen og bevare udholdenheden til trods for markant reduktion i træningsmængden.
Studiet er udført i samarbejde med Team Danmark, og her giver resultaterne måske grobund for overvejelser.
Mange tror netop, at jo mere man træner, jo bedre bliver man.
Det er en opfattelse, der har været fremherskende både blandt professionelle idrætsudøvere og motionister. Men de seneste år har forskning vist, at hvis man tilrettelægger sin træning rigtigt, så kan man opnå bedre resultater, end hvis blot man træner meget.

”Studiet viser, at selv meget veltrænede atleter kan drage fordel af at implementere strukturerede sprintsessioner i deres normale træning – især i perioder, hvor den totale træningsvolumen er reduceret, såsom før konkurrence. Forbedringerne i sprint- og kort-intens præstationsevnen på 11 procent og 4 procent er rigtig meget, når man tænker på, at forskellen på at slutte øverst på skamlen og uden for podiet ofte er under 1 procent,” siger Jan Sommer Jeppesen i en pressemeddelelse.
Han er ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring og en af hovedkræfterne bag studiet.
Hellere få intervaller
Studiet kommer i forlængelse af tidligere studier, der har vist store effekter af hurtighedsudholdenhedstræning, selv når den samlede træningstid er meget begrænset. Men dette nye studie er det første, der viser, at selv yderst veltrænede kan drage fordel af implementering af ganske få intervaller med denne type træning.
”Resultaterne understøtter vores tidligere forskning om betydningen af den intense træning. Det nye er, at blot 6 gentagelser er tilstrækkeligt til at opnå præstationsforbedringer selv hos yderst veltrænede,” siger professor Jens Bangsbo, Institut for Idræt og Ernæring og leder af studiet.
“Derfor kan man som træner eller atlet kraftigt overveje, om denne type træning bør implementeres i træningsprogrammer – uanset om det er motionisten, der vil forbedre sin 5 km løbetid, eller atleter der forbereder sig til et stort mesterskab som OL eller VM,” fortsætter han.
Sportsfysiolog ved Team Danmark, Peter Møller Christensen ser også nye muligheder ved det nye studie:
”Anvendelse af hurtighedsudholdenhedstræning er ikke nyt i eliteidræt, og noget som mange af forbundene anvender tæt mod konkurrence, men med studiet bliver vi skarpere på, hvor meget der skal til for at få den optimale fremgang.”
Sådan gjorde de
I det nye forsøg erstattede 24 meget veltrænede cykelryttere på konkurrenceniveau (gennemsnitligt konditionstal: 68 mL ilt pr. minut/vægt (kg)) i en periode på seks uger 30 procent af deres normale træning med to ugentlige træningspas med hurtighedsudholdenhedstræning (Speed Endurance Training) bestående af enten 6 eller 12 sprints af 30 sekunders varighed, adskilt af en pause på 3 minutter.
På 30 sekunders sprint og 4-minutters tidskørsel opnåede gruppen, der gennemførte 6 sprinter pr. træning, en gennemsnitlig forbedring på henholdsvis 11% (66 watt) og 4% (15 watt), sammenlignet med før de seks ugers træning. Dette skete til trods for, at gruppen reducerede træningsmængden.
Den anden gruppe der gennemførte 12 gentagelser pr. træning forbedrede deres 30-sekunder sprintevne med 7% (44 watt), imens de ikke havde nogen fremgang på en 4-minutters tidkørsel. Begge grupper bevarede udholdenhedsevnen. Det var således ingen fordel, snarere tværtimod, ved at gennemføre flere intervaller, hvilket er et vigtigt budskab til de i forvejen trænede.