Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Spar penge hos lokale favoritter: MigogKbh lancerer ny takeaway-festival

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Savner du at spise god mad på byens restauranter?

Det gør vi i den grad her på MigogKbh! Og vi vil så gerne støtte restaurantionsbranchen, som er hårdt ramt af corona-nedlukningen og restriktionerne.

Derfor er vi nu klar med noget nyt – nemlig MigogKbh Takeaway-Festival, der skal forene nogle af Københavns dejlige spisesteder med sultne københavnere. Det er byens favoritter hjem til dig med op til 30% rabat!

Sådan får du fingrene i lokale favoritter – endda med rabat

MigogKbh Takeaway-Festival løber af stablen fra 25. januar til 7. februar 2021.

Vi har været byen rundt, og nedenfor finder du de lokale steder, som er med i festivalen. Herfra er det bare at vælge det, som du har lyst til, bestille hos det valgte sted og medbringe din billet, når du afhenter din mad, så indløser stedet din ordre.

Du kan forkæle dig selv og familien med mad fra disse steder:

 

Sushi2500
Hos Sushi2500 går de ikke på kompromis med kvaliteten af råvarerne og forsøger at vælge de mest ansvarlige leverandører og bæredygtige fisk som overhovedet muligt. What’s not to like?

Hos Suhi2500 kan du vælge mellem en 100 % vegansk menu eller en helt ny menu med 28 store lækre stykker sushi og to valgfrie drikke.

District Tonkin
Maden er autentisk og drøngod.

Der er kun én ting at sige – prøv deres Bánh Mì og dø lykkelig –  det gælder i øvrigt for hele deres spisekort.

Den vietnamesiske kæledægge tilbyder to menuer, som hver især får tænderne til at løbe i vand.

Louis Burger
Burger lavet efter den originale opskrift, og vi kan love jer, at den holder.

Hos Louis Burger kan du hente en burgermenu med dobbelt op på sprøde fries og dobbelt op på dip.

DiningSix
Skaberne af Basso, Köd, Keyser Social m.fl har sammensat en lækker menu til særpris.

Menuen tager jer igennem smagfuld fisk og fortsætter med både mør okse og saftig kalkun til hovedret sammen med lækkert tilbehør. Festmåltidet afsluttes med kraftig chokolade; det perfekte punktum på en god aften!

Lille Norrlyst
Gourmet-delikatesser kan man aldrig få nok af.

Hos Lille Norrlyst Restaurant & Deli kan du mæske dig i blandt andet økologisk fjordskinke fra Holbæk, udvalg af forskellige danske pølser og oste og hertil hjemmesyrnet, luftigt smør med salt fra Læsø samt surdejsbrød.

Restaurant Carl Nielsen
Deluxe smørrebrød fra den øverste hylde til særpris.

Restaurant Carl Nielsens smørrebrød er hjemmelavet med kvalitet, kærlighed og håndværk for øje med ambition om at være blandt de allerbedste frokostrestauranter i København – og det er de.

Du kan her hente og nyde en deluxe smørrebrødsmadpakke bestående af Bøf Bearnaise og Forloren Ål – hertil nydes en helt speciel Jacobsens Ale, som kun er brygget i 2500 liter i alt. Og for at det ikke skal være løgn, så topper de lige med et gavekort på 100 kr. som kan benyttes, når vi alle kan gå ud og spise igen.

Karma Sushi
Har du endnu ikke haft fornøjelsen af at nyde en af deres helt fantastiske menuer, så skal du slå til nu.

Hos Karma kan du hente og nyde en menu på 30 stykker lækker sushi – der blandt andet byder på favoritterne Cloudy Rainbow og Crispy Salmon.

Zócalo
Her skal vi en tur til Mexico. Zócalo forkæler med mexicansk mad lavet fra bunden af nøje udvalgte råvarer.

Her kan du vælge en menu bestående af valgfri hovedret, valgfri drikkelse (dog ikke vin og spiritus) og nachos med hjemmelavet guacamole.

Restaurant VITA
Klassisk dansk måltid direkte fra Store Kongensgade og hjem til dig.

Stegt flæsk og persillesovs er en af Restaurant Vitas hofretter. Her laver de altid deres danske retter fra bunden og med masser af kærlighed.

På Restaurant Vita kan du smovse dig i en menu bestående af stegt flæsk og persillesovs, lækker citronfromage og ikke mindst en iskold fadøl – også to go.

Cafe Patina
Nu skal vi en tur til Grækenland. Patina byder på lækker græsk mad fra Vesterbro og hjem i din spisestue.

Her kan du vælge mellem to skønne hovedretter, ægte græsk kiksekage og til at slukke tørsten en lille ouzo eller sodavand.

L’Imperatore
Hummerkongen af København sørger for, at det legendariske skaldyrsfad kommer hjem til dig.

L’Imperatore frister med tre lækre retter:

Forret
Zuppa Di cozze (Blåmuslinger – tomat – hvidløg)

Hovedret
Grigliata imperiale (Kejserens signaturret)

Skaldyrsfad med hummer, jomfruhummer, kæmperejer, krabbeklør, krabbe og krebs + aioli.

Dessert
Pannacotta

Olufs Taverna
Taverna kan vi alle li’. Her er kaffe, vin og mad, og det hele er italiensk og lækkert.

Olufs Taverna frister med:

Forret
Mozzarella Caprese (Mozzarella – syltede sherry tomater – basilikum)

Hovedret
Vitello al sugo (Braiseret kalveribs – tomat – grillet Polenta – parmesan)

Dessert
Pannacotta

Jenners
På Frederiksberg finder du Jenners, som af deres kunder bliver beskrevet således: “Fabelagtig pulled pork-sandwich og rigtig god betjening af Jens, som er en rigtig ildsjæl og har fået skabt en skøn lille oase.”

Hos Jens kan du hente og nyde en valgfri sandwich eller salat efterfulgt af en syndig cookie eller muffin – og en sodavand til tørsten.

 

Del artikel

Andre læser også