Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til den kvalitetsbevidste mand: Nyt luksusbrand har åbnet butik i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Montblanc har åbnet ny butik i København. Foto PR
Montblanc har åbnet ny butik i København. Foto PR

Så er der gode nyheder for alle mænd, hvis hjerter brænder for shopping og lækre produkter af høj kvalitet.

Montblanc har nemlig åbnet deres første flagship-butik i København, og her kan du både opleve det fulde sortiment samt føle og prøve produkterne inden dit køb.

Butikken har åbent mandag til lørdag.

Oplev det fulde sortiment

På trods af det nemme og bekvemlige ved at shoppe online, så er der ikke meget, der kan slå følelsen ved at handle i en fysisk butik.

Og det kan du netop nu få lov til at opleve på Østergade 17, hvor Montblanc har slået dørene op til en ny og eksklusiv butik.

”Montblanc henvender sig primært til den maskuline herre samt den business orienterede kvinde, og dem glæder vi os meget til at byde inden for i vores helt nye flagship-butik i København,” fortæller Hans Hornsleth, der er én af de rutinerede mænd bag butikken – og som desuden har haft agenturet på Montblanc i Danmark siden 2000.

Du kan derfor være helt sikker på kyndig og professionel vejledning i Københavns nyeste luksusforretning.

Udvalget i butikken består både af de velkendte penne og diverse lædervarer som bælter og punge, men i butikken finder du blandt andet også deres store sortiment af ure og rejseartikler.

De ikoniske penne har eksisteret siden 1906 og bliver traditionen tro stadig produceret i vores naboland, Tyskland.

Find både de unikke samler-kollektioner af penne samt de helt klassiske, der (stadig) er den perfekte gave til manden i dit liv.

Også på ursiden er Montblanc en af de helt store spillere med egen produktion i Lelocle og Villeret i Schweiz og med priser fra kun 10.000 kr.

Personliggør din gave

Udover at kunne mærke, føle og prøven varen inden dit køb, så er der også andre fordele ved at handle hos den nye butik på Østergade.

Du kan nemlig gratis få indgraveret navn i din nyindkøbte pen eller få præget initialer i udvalgte lædervarer.

Alle lædervarer produceres hovedsagligt i Italien, så du altid kan være garanteret samme høje kvalitet som på alle Montblancs andre produkter.

Montblanc har derudover gaveartikler fra blot 500 kr., så mon ikke der også er gode chancer for at få årets julegave i hus.

Hvad: Montblanc har åbnet butik i København
Hvor: Østergade 17, 1100 København K
Hvornår: Åbent mandag fra kl. 11-18, tirsdag til fredag fra kl. 10-18 og lørdag fra kl. 10-14
Hvor meget: Gaveartikler fra 500 kr.
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også