Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt om mulig lukning af Kulturtårnet: Disse 4 ting kan ske

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

I sidste uge kunne vi her på MigogKbh fortælle, at Kulturtårnet på Knippelsbro er truet af lukning.

“HJÆLP!! Vi er lukningstruet pga. teknisk knockout af Københavns Kommune. Vi ønsker at bevar Kulturtårnet på Knippelsbro. Kun politikerne på Københavns Rådhus kan redde Kulturtårnet med en særlig bevilling. Støt op,” lød det i opslag på Kulturtårnets profiler på Instagram og Facebook.

Ifølge Lars Erik Lyndgaard Schmidt, der er formand for foreningen Kulturtårnet på Knippelsbro, er der tale om “en juridisk, praktisk og politisk kludret sag”.

På trods af stedets store succes er der nemlig uenigheder mellem Kulturtårnet og Københavns Kommune på flere punkter.

En af uoverensstemmelserne handler om, hvorvidt tårnet som kulturinstitution må tjene penge på de afholdte arrangementer eller ej.

Desuden diskuteres det, hvilke typer af events, der må afholdes, og hvilke områder af tårnet, der må benyttes.

Skal det være slut med sommer-pop-ups?

Nu er der nyt fra folkene bag Kulturtårnet, som på Facebook opstiller fire mulige scenarier for stedets fremtid.

De beder Københavns borgere komme med input og fortælle, hvad de synes, der skal ske med tårnet, men i sidste ende skal beslutningen tages hos Københavns Kommune.

Det første mulige scenarie er, at der arbejdes med en brugsaftale vederlagsfrit fra 1. januar til 31. maj og igen 1. september til 31. december til foreningen Kulturtårnet, men der fra 1. juni til 31. august gives en erhvervsaftale/erhvervslejekontrakt til foreningen Kulturtårnet.

På denne måde kan Kulturtårnets sommer-pop-up skabe indkomst til ansættelse af en projektmedarbejder og derved stille arbejdskraft til rådighed hele året.

Anden mulighed er, at Kulturtårnet får en ny brugsaftale.

Dette vil gøre, at der i tårnet kan være servering af dagens ret, suppe og toast samt drikkevarer, lige som der vil være eventbaserede fællesspisninger.

Med denne løsning vil de populære sommer-pop-ups dog ikke kunne fortsætte.

Op til kommunen

Det tredje scenarie, som opstilles, er, at Kulturtårnet overgår til Historie & Kunst, hvorved tårnet forbliver en støtteforening, og der kan opnås stordriftsfordele sammen med Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Museum.

Sidste mulighed er, at Kulturtårnet lukker, og det er slut med kulturelle events såsom pop-up-middage, intimkoncerter, udstillinger og julehygge for børnefamilier i det ikoniske tårn.

Kulturtårnets bestyrelse oplyser, at de fire scenarier kun er vejledende, da det er Københavns Kommune, der skal træffe afgørelsen.

I skrivende stund foretrækker de fleste af de borgere, som har kommenteret opslaget på Facebook, det første scenarie.

Ifølge foreningens bestyrelse vil borgerinddragelsen indgå som notat, når Kultur – og Fritidsudvalget skal tage beslutningen om tårnets fremtid.

Del artikel

Andre læser også