Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Snup en kold dukkert eller nyd en massage: Nyt spa med havudsigt er for hele familien

Af Mathilde Mågård Hansen
Scandic CPH Strandpark. Foto PR
Scandic CPH Strandpark. Foto PR

Inden længe går vi atter ind i en tid med juletravlhed og menneskemylder, og så kan man jo argumentere for, at det er vigtigere end nogensinde at få et lille pusterum.

Du ved – bare et par timer, hvor du kan slappe helt af og samle overskud på ny.

Og lige præcis det er der altså rig mulighed for hos Amager nyeste spa, som vi har lagt vejen forbi.

På udvalgte dage kan du endda tage hele familien med.

Afslappende atmosfære

Træd ind i en verden af velvære, og mærk hverdagen smelte bort med et besøg i Scandic CPH Strandparks wellnessområde.

Her kan du lade op efter en lang arbejdsdag og dele oplevelsen sammen med din bedre halvdel eller gode venner. 

Det er wellness, der er helt nede på jorden – bare sænk skuldrene og vær dig selv. 

Fra en af de behagelige loungemøbler, med en blød badekåbe omkring dig, finder du hurtigt roen til synet af ilden i pejsen og lyden af sagte skvulp fra den store pool.

Varm kroppen op i saunaen og det termiske område eller giv de vintertrætte fødder nyt liv med et plejende fodbad, hvor du samtidig kan kigge ud på Øresund.

Foto PR

Skal det være ekstra lækkert, så kombiner besøget med en spabehandling hos deres professionelle terapeuter.

De tilbyder både japanske ansigtsbehandlinger og massage for hele kroppen.

Får I lyst til en smule frisk havluft, så lunt endelig udenfor, hvor I finder badebro og badestige, der indbyder til en dejlig dukkert i det friske hav.

Hver onsdag aften er der saunagus, som man også kan deltage i.

Prisen for dagsadgang á 3 timer er 395 kr. pr. person mandag til torsdag og 495 kr. fredag til søndag.

BOOK HER.

Adgang inkluderer håndklæde, badekåbe og skabsleje, samt adgang til pool og termisk område. Behandlinger er ikke inkluderet i prisen men kan tilkøbes separat.

Foto PR

For hele familien

Til daglig er wellnessområdet kun åbent for personer over 16 år, men på udvalgte datoer kan du også tage familiens mindste med.

Giv børnene en oplevelse i spaens afslappende atmosfære, hvor I alle kan lade op og forsvinde ind i en verden af ro og velvære.

Oplevelsen varer 1,5 time, og foregår i et fortryllende og roligt univers, hvor de stadig ønsker at respektere faciliteterne og de afslappende omgivelser.

Læs mere om familiewellness og book lige her.

Prisen er 95 kr. for børn og 175 kr. for voksne.

Hvad: Wellness – Scandic CPH Strandpark
Hvor: Amager Strandvej 401, 2770 Kastrup
Hvornår: Åbningstider: mandag til søndag kl. 9-20

Del artikel

Andre læser også