Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt sted for forældre i København: Her kan fædre og mødre tage baby med til fitness

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Både mødre og fædre kan træne med deres babyer hos Kids Kollektive. Foto: PR
Både mødre og fædre kan træne med deres babyer hos Kids Kollektive. Foto: PR

De fleste travle småbørnsforældre kender det.

Ungerne har familiens førsteprioritet, mens man selv kommer i anden række, og det kan således være svært at finde tid til at dyrke motion og holde sig i form.

Men nu har København fået et sted, hvor både mor, far og børn kan gå til fitness sammen.

Det hedder Kids Kollektive og holder til på adressen H. C. Ørsteds vej 48 A på Frederiksberg.

Manglede tilbud til fædre

Bag ideen til Kids Kollektive står Gitte Lundström, som er mor til Laura på halvandet år og selv kender til førnævnte problematik.

Desuden havde Gitte et ønske om, at både hun og hendes mand kunne lave noget sjovt sammen med datteren.

Der findes flere steder, hvor mødre kan være aktive sammen med deres små børn, men det er svært at finde lignende tilbud for fædre i København, og det ville Gitte gerne ændre på.

Hun har derfor bygget Kids Kollektive op fra bunden med god hjælp fra handy familiemedlemmer, og så har hun fundet en række undervisere, der står for de forskellige hold, man som medlem kan deltage i.

20 hold om ugen

Med de helt små børn kan fædre gå til Power Dad, som er et særligt hold kun for mænd, og her er babyerne en del af træningen.

Fædrene på træningsholdet bruger blandt andet deres børn som vægte og laver øvelser, mens de små sidder i bæreseler.

Foto: PR

Der er også hold for mødre og for de større børn. I alt er der 20 hold om ugen at vælge imellem – lige fra dans og rytmik til gravidyoga og babymassage.

Kids Kollektive har flere forskellige typer medlemsskab, som giver adgang til holdtræningen.

Man kan eksempelvis tegne et familiemedlemsskab, som giver ubegrænset adgang til alle hold for ét barn og flere voksne.

Medlemsskabet følger barnet, og både mor, far og bedsteforældre kan derfor deltage på holdene på skift sammen med barnet.

Prisen for et familiemedlemsskab er 480 kroner per måned. Det er muligt at få en gratis prøveuge hos Kids Kollektive, inden man bliver medlem.

Prøv Kids Kollektive gratis

I anledning af skolernes efterårsferie inviterer Kids Kollektive til åbningsfest lørdag 16. oktober.

Det betyder, at man kan prøve flere af stedets hold ganske gratis.

Der er hold for børn i alderen nul til seks år og deres forældre, og på festdagen kan man blandt andet prøve børneyoga, babymassage, rytmik, dans, gravidyoga og Power Parent.

Du kan se hele programmet for dagen og finde info om tilmelding på Facebook.

Læs mere om Kids Kollektive på kidskollektive.dk.

Hvad: Kids Kollektive
Hvor: H. C. Ørsteds vej 48 A, Frederiksberg

Del artikel

Andre læser også